Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89 Rutland
Begge ansaa de sig egentlig som Tilbehør til Rutland,
begge ærede de Kristensen og Madam Kristensen, og
begge var de under Kalfatringen hvert Aar enstemmige
i at beundre, hvilket mageløst Material gamle Rutland
var gjort af oprindeligt, endda det stadig forekom, at
de maatte digte og spundse Steder, som var saa morskne,
at de kunde plukke og pille Raaddenheden ud af
Planken med Fingrene. Bernt var saa ofte, som blot gjørligt,
dernede og deltog høist interesseret i alle de
Undersøgelser og Formodninger om Sammenhængen med sine
Forældres Fartøi. Det havde altid noget vist pirrende
mystisk ved sig; thi, hvorfor Rutland overhovedet hang
sammen, turde vanskelig nogen i Tømmervirket mere
indgaaende uddannet Skibsbygmester kunnet bevise; —
det var disse nok, at det var «gamle Rutland», saa maatte
det vel hænge sammen paa et eller andet Vis.
Der var desuden saa mange Slags Sammenhænge med
det Fartøi. En Mand i Staværn, som engang forlængst
havde været Styrmand paa Rutland, havde fortalt
Anders Kok, at han havde hørt før sig, at der i Kjølen eller
Stevnetræerne etsteds skulde ligge en Sølvpokal, som var
indfældet der, da Rutland gik af Stabelen, og at der var
spaaet, at Fartøiet skulde blive hundrede Aar.
— At Rutland iaar var mellem de allertidligste, der
udriggedes, skyldtes Madam Kristensen, der havde faaet
en brændende II paa sig. Hun havde givet Kristensen
en Mængde Grunde. Hun havde undret sig over det
stærke Tøveir, talt baade om Trækfuglene og tidlig Vaar
og noksom lagt Vægt paa, at de maatte se til at gjøre
Aaret langt og tjene ind de fire hundrede Daler, de
havde givet ud ekstra ifjor. Han var imidlertid ikke let
at rokke ud over det vanemæssige.
Det var næsten en hel Maaned tidligere end ellers, da
hun en Dag sendte Bud op i Smedbakken til Nils
Kobbervig.
Han indfandt sig og skubbede sig med Huen i
Haanden indom Stuedøren, hvor han stillede sig op i hele
sin Længde.
«Der, drik en Dram, Nils!... Iaar tænker Kristensen
paa at gaa ud tidlig.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
