Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
Rutland
«Skade, Madam, at han ikke blev med denne Gang.
Jeg ser ham, naar jeg vil, oppe i Salingen.»
Madam Kristensen svarede ikke.
«Ja for Mage til Sjømandsemne har jeg ikke set...
ikke engang hjemme i Bergen!»
«Siger Du det?»
«Og saa fornøielig han var... Sligt Liv! Jeg ser nok
af Gutter hernede ved Bryggen; men jeg vaager for, at
Bernt havde smurt dem ind, hver evige en.» ...
«Jeg er bange for, Du kunde sat mange Fluer i Bernt,
Bergenser! — men jeg skal nok passe paa Dig.»
«Passe paa mig, Madam!» — han saa sig om — «det
er ingen Kunst det, her er ikke langt at svinge sig endda
vi ligger i Hovedstaden, som de siger.»
«Du har da svær Lyst paa Landlov, Bergenser?»
«Det har vi nok allesammen... og nu er det sidste
Kvælden.»
«Kristensen har bestemt, at her ikke skulde vanke
Landlov før den Dag, vi har fuldt indlastet; men nu kan
Du sige til dem allesammen, at de kan gaa iland efter
Arbeidstid, og at de skal faa nogle Penge. Men ombord
igjen Klokken tolv, Bergenser!» — Hun gik meget
naa-dig fra ham og satte sig ned i Kahytten for paany at
studere Bernts Brev. Bare at tage det frem og aabne det
og stirre i det var hendes Moderhjerte en Nydelse. Hun
havde alt gjort dette mange Gange, da hun endelig fik
frem Blæk og Papir og begyndte at skrive paa Svaret.
Det var et langt Arbeide; der var saameget at minde om,
saameget at tænke paa, at hun sad endnu ved
Udslagsbordet og skrev, da Folkene ved Sekstiden gik pyntede
iland. At Kristensen var saa streng efter Karakterbogen,
voldte hende Bekymring paa Bernts Vegne; men hun
havde nu fundet ud et Middel. Hun gav ham sit og hans
Fars Løfte om, at de skulde kjøbe et Konfirmationsuhr
til ham i Holland, dersom han sendte gode Karakterer;
— de hidtil bekomne skulde ikke regnes med.
Hun gik selv paa Posthuset med det, kjøbte en
Lækkerbid fra en Bod med ned til Kristensen og spiste til Aftens
med ham i et ypperligt Humør.
— Klokken var elleve, da Anders Kok og Nils Kob-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
