- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / III Bind. Rutland. /
111

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

111 Rutland



i Øiet. Og hun vidste vel, hvad det var; — han var gift
og havde syv Børn. Han raabte endnu nogle Gange
agtenom Hækken, medens hun kastede ud, hvad hun
kunde faa fat i. Hun havde et Øieblik ogsaa en dunkel
Forestilling om, at hun hørte to raabe; men hendes Angst
lod hende ikke give Plads for nogen anden Tanke.

Fartøiet skjød endnu temmelig stærk Fart og laa nu
alt et langt Stykke ovenom Stedet. Medens Folkene
arbeidede for at faa kastet bak og lagt bi, — Kristensen
var selv gaaet til Rattet, — stod Madam Kristensen i
aandeløs Angst og speidede ned i Læ ud mellem de høie
Sjøer for om muligt at opdage et Punkt, der kunde være
ham. Hun saa det overbordkastede Gods i lang Række
agterover af og til dukke op. Brystet snørede sig
sammen ___Det varede saa usigelig længe, før Folkene kunde

komme ivei med at sætte ud Baaden, og hendes Øie ledte
og ledte, medens hun hele Tiden som i en Vision saa
hans Ansigt for sig.

Han maatte være sunket!... den Overbevisning blev
aldeles overvældende for hende, hun raabte ude af sig
selv til Folkene for om mulig yderligere at skynde paa:

«Kone og syv Børn... husk Kone og syv Børn!»

Nils var entret op i Vantet og stod og saa ud.

«Derhenne! ... Begge to ... bag den borteste af
Tønderne!» — skreg han pludselig, idet han pegte ud og
hastig steg ned af Vævlingerne.

«Baaden ud!___Hurra Bergenser!» — brølte
Kristensen gjennem Raaberten, og svingede med Skindhuen for
at signalisere ned til dem. «Han har stukket Aaren under
Armene paa Anders!»

Madam Kristensens skarpe Blik skjelnede med engang
to Hoveder lige ved hinanden oppe paa en mægtig,
langsomt rullende Dønning. Hun forstod, at Bergenseren, som
havde raabt bagom hende fra Hækken, i det samme
maatte være sprunget ud efter ham med en Aare...

Nu blev de borte igjen! ... De to Hoveder kom tilsyne
og forsvandt i lange Mellemrum som to Niser, medens
Baaden stadig mere og mere nærmede sig dem.

Madam Kristensen stod ubevægelig ved Rælingen, helt
til de var under Skibssiden, og alle vel indenbords. Men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/3/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free