Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113 Rutland
«Ne...i, Madam!»
«Og dine Forældre lever... begge to?»
«Ja, — min Far er Bødker i Dræggen.»
«Hvad mener Du, din Mor havde tænkt, om hun havde
vidst, hvordan Du laa der ude i det idag?»
Bergenseren undgik at møde hendes Øine. Endelig
sagde han undvigende: «— Aa det gik jo bra, Madam!»
«Hvad siger Du, om jeg skaffede Dig Leilighed til at
reise hjem? ... jeg kunde snakke med dine Forældre.»
«For at staa inde paa Værkstedet med Dikselen og
Tønden og gaa med Kippermusiken Nytaarsnatten? Nei
Tak, Madam!» Han sprang trodsig op; der kom noget
vildt over ham. — «Jeg har endnu ikke prøvet at rømme
fra Rutland. Men nu kan det nok hænde, jeg tænker
anderledes, naar jeg kommer til Holland, og saa faar
Madamen hilse saa flittig til Bernt! — for hjem gaar
jeg ikke, min Far er ikke slig!» — tilføiede han mørkt.
— «Da er det kanske bedre, Madam Kristensen
hjælper Dig ud paa Langfarten igjen paa en skikkelig Maade,
Bergenser, om her blir nogen Raad nu i Holland. Fra
os skal Du komme til at skilles, saa Du ikke har Skam
af det.»
Hun gik fra ham og ned i Kahytten. Hun var i en
oprørt, presset tung Sindsstemning, uden at hun egentlig
kunde gjøre sig selv rede hvorfor. Hun trængte til paa
nogen Maade at faa Luft, tænkte paa, om det havde
været Bernt, som saadan havde sprunget ud, — han kunde
godt gjort det — og saa Bergenserens korte Svar: «— Min
Far er ikke slig!» .... Der var foruden Dagens Spænding
saameget, som kom op i hende, tilslut det, at Kristensen
ogsaa var «slig», at Bernt skulde tvinges, og det umulige
for hende i at optage Kampen med sin Mand, saa saar
og tung som han gik der over alle Ærekrænkelserne paa
Hjemstedet.
Hun laa i Køien og græd og hulkede, saa hun selv
syntes, det var en Skam; men, jo mere hun græd,
desto-mere maatte hun græde. Da hendes Mand endelig kom
ned og saa Tilstanden, blev han underlig tilmode. Han
havde aldrig set sin Hustru saa svag.
8 — Jonas Lie: m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
