Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121 Rutland
«Det er ikke godt for en Mand at blive gammel og
ensom, Madam Kristensen!»
«Det er et stort Spørsmaal hvad der er godt,
Sorenskriver! Jeg vilde aldrig synes, det var godt, at sidde saa
gammel og blind, at jeg ikke saa, at min eneste vakkre
Datter døde ved Siden af mig, — at hun visnede, ja som
en Blomst!» — udbrød hun med ét i Graad, grebet af
sit eget poetiske Billede.
«Vidste jeg det ikke? ... Talemaader! ... Talemaader!
— Der kom Jomfru Een frem!»
«Sig heller, der kom Sandheden frem, Sorenskriver!
Jeg synes, det er rent som et Sørgehus at tænke paa! og
ikke har den Far meget Hjerte i Livet, som ikke forstaar
det, det mener jeg, enten Sorenskriveren nu vil kalde
mig Jomfru Een eller Madam Kristensen!»
«Hjerte i Livet!» Sorenskriveren var sprunget op og
begyndte at gaa frem og tilbage med den ene
Tommelfinger i Ærmehullet paa sin blaa Uniformsvest. — «Hjerte
i Livet!» Han stansede foran hende. «Hør nu, Madam
Kristensen, — mellem os — hvem siger Dem, at hun ikke
en vakker Dag svarer ja til en eller anden af dem, som
vil have hende? ... Og indtil det...»
«Det gjør jeg, Sorenskriver!»
«De?»
«Ja jeg! Jeg véd, at han, som engang har faaet hendes
ja, er i god Vei inde i Kristiania, — at han til næste
Aar blir fuldlært til Embedseksamen. Han har Penge at
studere for!»
«Werring! — Saa? Det glæder mig for hans Skyld,
skjønt jeg just ikke indser, hvad hans Embedseksamen
kommer den Sag ved. Hør, Madam Kristensen! lad os
tale lidt oprigtigt for gammelts Skyld; men brug ogsaa
Deres gode Forstand til at forstaa mig. De indser dog
vel, at det ikke var de Par manglende Skillinger,
som —»
«De Par manglende Skillinger! — det var fire
hundrede Speciedaler.»
«Saa? De véd hvormeget? ... Ja lige godt! De indser
nu vel, at det ikke var det, som satte Skillemuren? De
maa ikke dømme fra Deres egne smaa Forhold og Skip-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
