Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
Rutland
Mærke paa hvert Stykke, gjorde Spantereisninger, talte
om Façoner under Vandlinjen og Bredde over Fisken,
og Pollys raske Hoved fulgte med og var inde i det
altsammen. De sværmede begeistret for, hvordan en
Fuldrigger skulde ligge paa Vandet: lang og slank i
Vandlinjen, skraanende agterover, rank og luftig — let i
Reisningen, skarp som en Ragekniv i Bougen.
Nu havde han lært at beregne Kubikindholdet, og han
skulde regne ud et Fartøi, der gjorde en Fart i Vagten,
som ingen før havde tænkt.
Der taarnede sig en Fantasiverden om hver Model, og
Polly drømte sig da ogsaa med ombord... «Aurora»,
«Falken» og «Forsøget» passeredes den ene efter den
anden ude i Havet, og saa gjaldt det at seile omkap med
Adelsten, den første Hartløber fortiden baade der og i
Nabobyerne.
Uenighed opstod der jo ogsaa herunder en og anden
Gang, for Polly var gruelig hidsig; — mindst vilde hun
vide af den Slags Skrædderseil, som Grethe Nilsen havde
faldet!–
— Da Kristensen det Aar ved Juletid kom hjem og
lagde op, blev han ikke lidet forbauset ved at finde
liggende Øvrighedens Opnævnelser til ikke mindre end tre
Tillidshverv. Det var ikke frit for, at han grundede en
hel Del over dette. Kunde han mulig have taget feil
i sin Mistænksomhed? Noget gaadefuldt havde der dog
ligget i Luften!... Faktum forelaa nu engang og satte
ham i fortræffeligt Humør.
Men i sit Liv fik han aldrig den Gaade opklaret, —
derfor havde hans Hustru omhyggelig sørget baade hos
Sorenskriver Nørregaard og hos Byfogden. «Den Skygge
skulde ikke formørke hans saare Sind!»
— Men hvor Bernt var vokset. De store vide Klæder,
han fik, — det va* sandelig et Spørgsmaal, om de ikke
snart blev for korte... Hvor stor og pen Gutten var
bleven! ... «Husker Du, Kristensen! hvordan Haarluggen
strittede paa ham? og se bare nu! — Ja den Madam
Nilsen, det er en dygtig Kone. Men slidt paa sine Klæder
har han! ... det er sletikke noget at sige paa det, det gjør
alle Gutter! ...»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
