Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167 Rutland
«Du husker kanske ikke Modellerne heller!» udbrød
han harm. «Men jeg har været oppe paa Plankeloftet
idag og set noget andet, Polly!... Der staar de... og er
Du ikke ganske sort, saa siger Du ærligt og sandt, at Du
nok har husket baade Brevene og dem. Der var slet ikke
noget tykt Støv. Der var baade feiet og pudset deroppe!»
Han saa, at hun blev overrasket og temmelig forvirret.
«Jeg tænker, Du staar med det, Polly! Jeg vidste ikke,
Du var saa ondskabsfuld. Du har rent ud lagt an paa
at pine mig... og overse mig fordi Du kanske har dem,
som er fornemmere end jeg til at gjøre Krus for Dig...»
«Det er ikke sandt!»
«Ikke sandt? ... Se mig bare i Øinene paa det. Du
har havt to tre Friere alt!» — Bernt var nu rasende.
«Ja, men jeg tog ingen af dem!» Nu tog ogsaa Harmen
hende. «Men hvor gik Du hen, straks Du kom tilbys?
... Jo jeg skal sige Dig det, — lige til Grethe Nilsen,
Bom sidder der og nidsyr og er saa pen, at hun ikke
engang tør se ud og hilse til Folk, som gaar forbi paa
Gaden!... Men alt dette er jo aldeles det samme. Jeg
véd sletikke, hvad Du kommer her og holder Forhør for?
Grethe Nilsen svarer Dig vist noksaa pent paa alle Ting,
baade hvormange Friere hun har havt — om hun har
havt nogen da! — og alting...»
«Ja, men nu svarer Du mig, Polly!... klart og greit!
___Det, jeg gjør nu, er at jeg frier til Dig! ...Jeg siger
Dig, Grethe Nilsen var en stor Dumhed!» — Han greb
efter hendes Haand; men hun tog den til sig. — «Indbild
Dig nu bare ikke det, at jeg synes, at hendes sorte Haar
er saa rart, — det kan da ikke maale sig med dit! ...
Jeg saa straks, at Du var en Undtagelse, Polly! og at
jeg havde været hestedum, for saa vakker som Du, har
jeg ikke set nogen i England, — ikke i Ostindien, — ikke
paa Kap, — ikke i Montreal! og jeg forsikkrer Dig paa,
der gives ikke nogen som Du i hele Verden!»
Hun svarede ikke.
«Der var en Tid,» — sagde han pludselig nedslaaet —
«da vi altid var sammen og aldrig tænkte paa, vi skulde
skilles. Skibsfaçonerne, som vi holdt paa med da, tager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
