Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
Rutland
XVI.
Rutland.
Vil Du lære at kjende gamle Skipper Kristensen, som
nu er «oplagt», saa lader det sig nok gjøre i en af
Smaa-byerne. Han gaar meget ludende og med Stok, men er
endnu nok saa rørig i sin blaa Pjekkert og
Hundeskinds-huen. Er han stolt af noget, saa er det af de Aar, da
han tjente op de første Skillinger, som tilslut gjorde ham
til den Mand paa otte, ni tusind Speciedaler, der nu gaar
der og ser paa Sønnens Skibskran. Han har nok sin
Part i, at det blev til noget det ogsaa. Thi, at Bernt
straks fik en Bark at bygge, skede paa den Maade, at
«gamle Kristensen» som Førstemand tegnede sig for en
Part i Fartøiet paa tre tusind Daler, og da
Takkelmesteren nu ogsaa lod fem hundrede, — som han sagde —
«svømme paa Bølgen», blev endnu i samme Maaned alle
ti tusind Specier fuldt tegnet.
Men spørg ham ikke om, hvordan han forliste Rutland.
Det gik til paa en høist ærgerlig Maade.
Han var kommen hjem og havde klaret Farten i en
af de stormfuldeste Høstmaaneder, der havde været paa
Sydkysten i Mands Minde. Store Krigsfartøier var komne
ind til Arendal og Kristiansand med Rummene fulde af
Vand, hver By og hver Nødhavn laa fuld af ramponerede
Fartøier, der bare havde at reparere, og den store Eg ved
Kirken i hans Hjemby var knækket.
Rutland havde vist at smutte sig frem mellem Skjærene
og ride Havet af, medens det kogte udenfor, og var nu,
som sagt, kommet vel hjem. De havde losset den lille
Fragt for Hjemstedet, og Fartøiet skulde blot seiles en
Fjerdingvei rundt ind i Tømmervigen, for at faa en
alvorligere Bundreparation; thi nu trak det Vand, saa der
begyndte ikke mere at blive Mening i det. Det var pent,
roligt Veir, lidt koldt, og om Aftenen forankredes det
tomme Fartøi lige indenfor Odden, hvor de første Huse
i Tømmervigen begyndte, og hvor Landeveien fra Byen
gaar under Fjeldet helt nede ved Sjøen. Javist gik der
en Smule Dønning, saavidt at man kunde mærke, at Far-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
