Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
Gaa paa I
til Garn og Notehyre, — alle til at prøve Krediten hos
Landhandleren til det yderste ...
Nogle stod fortænkte, andre snakkede ivrigt løst hen;
men at de eventyrlige Forventninger var begyndt at
gjære, hørtes allerede paa Yttringer baade her og der:
«Det var nok ikke for ingenting, at alle
«Perlebaan-dene» laa og rak i Fjorden før Mikkelsmesse, — som
bare blanke, røde Sildeøine, Rad i Rad; det varslede
Notestæng!»
«At der vilde komme noget efter Sildekongen, kunde
nok nogen og hver skjønne! Du skal se ud, naar
Gam-melhunden gjøer» ...
Der blev mere og mere som en Elektricitet, en Svindel,
i Luften!
Jo længere Rygtet gik ind igjennem Fjordene, desto
underligere blev det i Folkemunde, saa underligt tilslut,
at, da det bøiede om Odder og Næs og opigjennem de
trange Sildefjorde, var det blevet til et «Ildstegn set paa
Himlen», — «en Fisk med et stort Ris efter sig».
Det var først inde ved Hammernæs, at Sildekongen
helt døde og forvandledes til noget i Luften, — ligesom
det overhovedet var der, at alle stærke Rygter udenfra
blev stille og dovnede af; thi gamle Jan Juhl vilde nu
engang ikke vide af, at Landfolket skulde drive Sjøbrug
og «fare Nar mangfoldige Mile udover for at sætte til
paa vilde Havet».
Og naar den gamle paa Hammernæsset rystede paa
Hovedet af noget, saa troede ingen, som vilde holdes for
sindig, det i den Bygd.
Det var overhovedet noget af det sidste, Jan Rejersen
Juhl gjorde i dette Liv, at han fik stilnet af dette
«forvildende Rygte» og sin Bygd bevaret fra den Ulykke;
thi ikke otte Dage efter døde han af et Hjerteslag, netop
som han sad og røg sin Pibe nede paa Bænken ved
Ham-mernæsfuruen.
Fra Hammernæsset skar den Bygd, som kaldes
Aafjor-den, sig afsides og forgjemt østover ind imod Høifjeldet,
først som et Stykke trang Fjordarm, men oppe i
Annekserne omrandet af skavlede Blaafjelde.
Her fandtes ikke blot gamle Sagn og Slaatter og 01-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
