Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
Gaa paa I
Juhl døde. Og det var dette Tryk, der som en dunkel
knugende Angst hvilte over dem, som sad igjen efter
ham.
Det Brev, hvormed Rosdrengen den Dag kom tilbage
fra Postaabneriet, blev læst af Moder og Datter for
til-laaset Kammer. Det var stille og halvmørkt, der de sad
hver paa sin Seng i Soveværelset, — de havde efter
Dødsfaldet flyttet sammen.
Det var, som Sorgen nu først viste dem sit virkelige
Ansigt. Boet havde betydelig Underbalance.
Hammernæsset vilde paa Vaarsiden komme til Auktion og de
selv til at maatte fratræde Gaarden til næste Høst. En
af de betydeligste Kreditorer var deres Nabo,
Lensmanden paa fiaarstad.
Otilie gik nedenunder med det forgrædte Ansigt og de
betændte Øine, som Tjenestefolkene ikke maatte se, for
at hente Rejer op.
Siden sad de alle tre oppe paa Kammeret langt udover
Aftenen, indtil Lysepraasen pludselig sluknede ned i
Stagen, og Rejer listede sig ind i sit eget Soveværelse, hvor
ban med Voldsomhed overlod sig til hele den Sorg, han
før ikke fuldt havde turdet vise.
Det høieste, han havde vidst i denne Verden, var
Hammernæsset, det fødte Odelsgods! Det var paa det, hans
Selvfølelse havde samlet sig. Det var som Odeismanden
til det, han var bleven behandlet og smigret, saa langt
tilbage som han blot kunde huske, baade af Bygdens og
Gaardens Folk. Det var som «Juhlegutten», Prinsen og
Tronarvingen til Hammernæsset, han var bleven
opdraget og feteret baade blandt jevnaldrende, og hvor han
ellers kom i Brylluper og andensteds.
Og nu var der ikke saa meget som en Spik af det hele
igjen, — ikke en Flis af hele Gaarden var hans! Furuen
og Bygningerne, Husmændene og Kjørene, Nøstene og
Faarene — hver enkelt Ting, hvorpaa der for hans
inderste Syn altid havde staaet indbrændt Rejer Jansen Juhl,
— alt det havde han nu blot at liste sig forbi og fra som
en uvedkommende ...
Et Par Somre havde han været i Skole hos Kapellanen
sammen med Præstens Børn, og denne havde erklæret,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
