Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gaa paa I
35
«Nei, det skal Du have fra mig, Stina!» Han betalte
det med Smaasølv af Vestelommen, som om en saadan
Handel var bare ingenting for ham, og satte saa med et
raskt Spring over Krammet op i Trappen til dem:
«Naa, Du fik Dig nok en rigtig Reinlænder, Stina!...
Ja, jeg holdt paa at faa Juling sidst,» tillagde han med
et flot Skub paa sig, der aldeles indtog Rejer for ham.
Og saa takkede han med et Haandslag «fordi han saa
vel havde varpet ham ud af Kravaljen dengang.»
Det var sligt ægte flot Sjømandssnit og næsten, som
han havde git Juling, istedetfor at han holdt paa at faa.
Idet han tog hende med ind i Reelen, nikkede han
til Rejer: «Der er Spræl i den Stina, hun passer ikke
for Sjøstøvlerne herude.» Og med et Vink: — «Vi
raa-kes igjen her om Kveldene!» satte han saa af sted med
hende ind i Dansen.
Rejer stod igjen høilig hævet i sin Bevidsthed ved
dette nye Bekjendtskab. Han saa fra Trappen, hun
reelede med Styrmandens blaa Tørklæde om Halsen,
indtil der midt i Dansen blev raabt, at Boden skulde
stænges, og at det var slut.
— Med Undtagelse af i Konfirmationstiden, da han
paa én Gang havde været betaget af et Slags
Venskabs-rus for hele den kvindelige Ungdom en masse, havde
Rejer kun været haardt forelsket en Gang før i sit Liv,
og det var i Søsterdatter til Jørun Budeie, som tjente
hos Lensmanden. Hun var ni og tredive Aar gammel,
stor, bred og rund som en Kar, med gult Haar, hvide
Tænder og et Ansigt rødt og rundt, som naar
Høstmaa-nen gaar ned bag Bygageren.
Han havde speidet over til Ha ar stad efter hende, naar
hun Morgen og Aften gik ind i Fjøset med Melkebøtten,
og havde udgydt sine stride Taarer, fordi han aldeles
ikke kunde tænke paa at gifte sig med hende, fordi
Skjæbnen havde gjort ham til en Juhl, skilt dem ved
en saadan umulig Skranke! Det siger sig selv, at han var
for forstandig oplært til endog kun et Øieblik at vakle
i Henseende til, hvad der var forsvarligt i hans Stilling;
men derfor kan man nok lide og stride sin Strid.
Og nu holdt han paa ikke at faa sove for Ganepigen!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
