Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gaa paa I
37
Slagsmaal, Knivstik, Tyverier og Indbrud paa Fartøier
var Dagens Orden, saa at Øvrigheden i den sidste Tid
laa derude og holdt det ene Forhør efter det andet.
... Nok en Uge, og Provianten maatte slippe op for
mangen en.
Den gik hen med den samme stivnende, stille, strenge
Kulde, — og paa én Mandag roede hundrede og fem
Baade hjemover!
I Bagskotten kunde man se en syg eller paa Toften
en Mand med et Ansigt, der sagde, at han endnu kun
hang ved Aaren.
Det var for mange at sidde paa bare Sulten, ro
Modbøren, til han ikke kjendte sig mere, — bare ro til det
glædeløse Hjem, hvor de havde offret det sidste for at
faa ham udrustet og sad kanske med neppe Melnæven
igjen i Huset og ventede og haabede paa ham.
Oppe paa Holmerne stod der sort af Folk og saa efter
dem med alvorlige, betænkte Miner; de fleste følte, at
en af Dagene kunde Raden komme til ham.
–Felen og Dansen gik fremdeles paa om
Kvældene oppe paa Salteriet; men det var ikke længere det
høilydte Raab, ikke den overgivne, vilde, larmende
Lystighed, og mellem Fartøierne og Baadfolket paa
Havnen ikke den høilydte Praien paa kryds og tvers, ikke
den Fart i Roningen, ikke alle de overmodige Overgreb
— kun tung, mørk Stilhed!
Ogsaa for Aafjordingerne var Stabursforsyningen gaaet
op. Det var længe siden de havde kogt Sod paa Benet
af den sidste Spegebog, og de drygede nu
Melbeholdningen ud efter bedste Evne; men det var Folk, som
var vant til at leve af lidet før det, — Husmændene hos
Juhl! Alt det Nistekjød og Flesk, de havde havt med,
var blevet betragtet som ren Helgekost, og nu, de var
komne paa Vasvellingen igjen, speidede de blot desto
ivrigere ud efter Spegesilden. Og den, sagde
Juhlegutten, stod bare tre, fire Mil ud i Sjøen!... de behøvede
bare at sidde og trykke paa Toften og vente.
Anders Rosdreng, som Madam Juhl havde faaet sendt
med, og som egentlig var den, der stod for Ordningen,
om han end havde at lystre Rejer, var derimod blevet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
