Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
Gaa paa I
De ventede i feberagtig Spænding paa Landgang af
Silden, — skimtede alt ude i Havbrynet Hvalsprøiten
bag den og Fugleskaren over den!
Det gjaldt for Notebaserne at faa taget rigtigt Skjøn
paa Retningen af Indsiget, om østen- eller vestenfor
Øerne, saa de kunde være Førstemænd inde paa de rette
Stengesteder under Land og itide besætte Sunde og
Vaager.
Nedover i Havsletten saaes i milelang Række de
skinnende Seil af over tusinde Garn- og Notebaade og
derimellem Jagter og Slupper, træskolignende Galeaser,
brede, undersætsige Brigger, fintskaarne, duvende
Skonnerter, der alle stevnede nordover behængte med al den
Dug, de kunde faa paa sig, som under en Kapseilads.
De kom ud fra Udhavnene, hvor de havde ligget for
Storm. Det var som en hel hvid Seilmur over Sjøen!
Med engang saaes en lang Strime af Baadene derude
at gaa over Stag og lægge paa anden Boug.
Det var paafaldende, — maatte have en Grund. Der
signaliseredes ivrigt paa alle Maader. Mange Jægter
vendte og lagde samme Kurs.
Det maatte være Silden! ...
Og en Stund efter mødte dem et Syn, der udrettede
det, som aldrig før var hændt Aafjordingen, at han rent
glemte, det var Middagsleite, — hele Havstrækningen
udover i ét Sprøit og Jag!
Silden var kilet op af Havrenden og søgte, — med
Fuglen over sig og Hvalen efter sig — i ustyrtelige
Masser indover mod Grundene for at gyde.
Langt ude bag den, saalangt Øiet kunde række, gik
Hvalgaarden Sprøit i Sprøit med en Larm som af
Dampmaskiner. Det var Storhvalen, som jog og pressede
Silden under Land.
Sjøen blev mere og mere stille og som grønlig; den
kogte af Luftbobler — Sildens Aandedræt! Og pludselig
jog og hoppede Storseien i svære Stimer, tusinder paa
tusinder omkring dem.
Baadene var med ét lige midt inde i Indsiget! — hele
Luften til langt ind i det graa, disige Skytag som et
Sneveir af Fugl, en skrigende, øredøvende Himlens Hær,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
