Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gaa paa I
43
han oprette et stort Notebrug hjemme og gaa ud paa
Sildefisket hvert Aar, og saa kjøbe igjen Gaard efter
Gaard af Juhiernes gamle Eiendomme, tage kanske én
ind ved hvert Notekast! — Han kjendte uafladelig paa
Lommebogen inde paa Brystet... Havde han ikke alt nu
en hel Kapital i Lommen? Hvad vidste de i Aafjorden
om alt det store, mærkværdige Liv herude?___en Sølv-
fireskilling var jo som en Helligdom, en ren Skat,
derhjemme, og her! — man tænkte ikke mere paa den end
det Sildeskjæl, som sad udenpaa Lommebogen! Herude
var hans rette Felt, derom skinnede hans Øine fulde af
Overbevisning.
Hidtil havde han bare levet som en Ko indestængt i et
Fjøs. Huf ja! — det blev trangt for ham at gaa derinde
paa Hammernæsset alle de ni Maaneder om Aaret og
drive paa i den daglige Ensformighed der med Hestene
og Pløiningen og Gnikkingen paa Skillingen og Kosten,
kjedt og ensomt og dødt! — efter alt det, han nu havde
oplevet og været med paa af Liv og Moro og Prat og
Dans.
Det var et Par spillende sorte Øine i et brunt Ansigt,
som hele Tiden kom frem mellem hans Betragtninger,
— der var Ild og Kvikhed i dem for hele Aaf jorden! ...
Haah — ja! han stønnede og kjendte gruelig ondt for
Brystet.
Det var ikke første Gang, Rejer stred Offerets Strid
for sin høie Slægt. Han sad, uagtet alle de Penge, han
havde i Lommen, og alle sine Storplaner, melankolsk og
høist ulykkelig der i Maaneskinnet, fordi han maatte
skilles fra hende.
Hun og Sildefisket, det var to nye Ting, som var hændt
i hans Liv.
–Her paa det nye Vær var nu alt anstrengt,
feberagtigt Arbeide.
Baade, Brygger, Fartøier og Mennesker havde et
Overdrag af bare Sildeskjæl. «Silderisp» blinkede ned
igjennem Sjøen som et tæt Sølvstøv, Silderisp hang ved alt,
hvad man saa og rørte ved.
Jenter og Kjærringer, unge og gamle, stod hele Fjæren
indover og ganede Silden, der bares i Stamper op til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
