Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
Gaa paa I
dyrkning, som var bleven til i den gode Tid, den bedre
Skolelærdom, det større Lys, som var faldt ind i de
trange Bygder, — vilde alt gaa tilbage igjen, dø ud og
slukkes, og de gamle Spindelvæve af Uvidenhed og
Fordom og Overtro igjen trække sine graa Slør over
Krogene.
Her var spillet om mere end Skillingen direkte, mere
end Menneskeliv, — selv om Sjøen havde krævet dem
efter stor Skala, — det gjaldt selve Folkemodet,
Bygdernes Tro paa sin Fremtid, — og nu frøs det lige inde ved
Hjerteroden.
Ind i hvert Hus, hvert Hjem, til Husmand og Bonde,
havde Havets Tærning for tredie Gang sendt Niten: —
et huløiet, Armod, Sygdom og den kolde Nød bringende
«nei!»
Bygderne havde sendt hele sit varme Blod af
Fortrøstning og Mod paa Tilværelsens Eventyr, hvori den, som
vaager, vinder, Askepot altid faar Prinsessen, den kjække
altid Lykken! — og Strømmen havde drevet Tiggerstave
tilbage igjen ...
Her var spillet og tabt!
Der skal Hjerter af Staal til for paa den Vis at slaa
Tærning med Tilintetgjørelsen! mere end haardsmi’d
Mandsvillie, — eller, — og det var det, som gjorde, at
disse Bygder alligevel ikke gav tabt, men paa Stumperne
af sit Mod, Stumperne af sin Kraft, Stumperne af sin
Armod slæbte og sled sig igjennem Aar for Aar, indtil
Tærningen igjen faldt op, og de har Dampskibe udenfor
Stuedøren, — den dybe Trang i Nationalkarakteren, som
just forlanger Eventyret, Legen med Chancen og det
uventede, Legen med Faren. Som den har gjort
Eventyrdigtningen i de stille uvirksomme Tider, saa sender
den nu Folket ud i Handling ikke mindre paa
Sildens og Havets end paa Kunstens og Digtningens
Omraade!
«Rejer Juhl! — hoi — ohoi! — hoi!»...
Det var i Skudesnæshavn; — hans ven
Understyrman-den stod og raabte mellem Hænderne fra Hækken paa
«Resolut». Rejer havde alt set den grønmalede, smud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
