Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gaa paa I
61
— det var ikke altid saa let at staa inde i den kvalme
Kabys foran Stegepanden, hvori Smørret skulde brunes
over Kjødet til Kahytten og Ærterne og Fiesket
samtidig passes.
Men saa luftede han sig udenfor af og til, og der var
Vind nok at faa.
Hi for et Hav!
I Sælerne og med de opbrættede Ærmer saa han ud
som en lang, svedglinsende, sodet Smedesvend. Og den
Kritik, som faldt paa hans Gjerning i Kabysen, var
heller ikke skaansom. Saa var Ærterne svedne, saa Mid i
Grynene, hvad han jo ikke kunde for. Saa var
Svedskerne i Sødsuppen udkogte, rent væk, han havde spist
dem selv hver evige én! Eiler ogsaa, da han skulde gjøre
det bedre, var Suppen raa, «Vand og Gryn! det rene
Hestefoder.»
Han havde fra den første Dag af foresat sig ikke at
svare, og han holdt det fast og uryggeligt. Sin Pligt som
Kok at holde alt blankt og rent hos sig i Kabyssen og
at have Maden færdig til at øses op og leveres ud til
bestemt Tid, den baade kjendte han og overholdt han, saa
fik Stewarten bringe den agter i Kahytten.
Stewarten ja! — den pyntelige Spirrevip med det
krøllede Haar delt i Panden, som trippede saa pent, og som
de kaldte Parykmageren, han tillod sig ogsaa at være
vittig over ham.
Det var den Dag udenfor Cap da Roca...
Rejer forstod godt, at det var til et Slags almindelig
Forlystelse, at han midt paa Formiddagen var
kommanderet tilveirs, og at Folkene havde staaet nedenunder og
moret sig over hans usjømandsmæssige Adfærd, som om
det kunde været en Marekat, der gjorde Kunster.
I sine Betragtninger herover var han nu et Øieblik,
før der skulde skaffes, traadt ud af Kabysen for at lufte
sig og stod og keg udover Rælingen i opknappet
Uld-trøie og trak Veiret.
Her var pludselig blevet forfærdelig varmt udenfor
Kysten af Portugal. Havet gik grønblaat, svært som
Huse, de havde hele Atlanteren væltende paa Siden og
gik for ét Reb i Mersseilet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
