Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
Gaa paa I
det er tryggest. Jeg vil bare advare Dig, forstaar Du!»
Han drev af.
De havde forhalet længer inde paa Havnen, hvor
Fiskeladningen lossedes ned i Lægtere, der gik til
Barce-lonetta, og Arbeidet gik paa Skibssiden den lange Dag.
Om Kvældene fik Mandskabet gjerne Landlov, to og to
ad Gangen; og at der var Mærkværdigheder iland,
fremgik noksom af deres Beretninger, naar de kom ombord
igjen.
Det lod imidlertid til, at Turen til at faa Landlov aldrig
skulde komme til Rejer. De Par Gange, han forsøgte
sig, mødte han Afslag. Kokken maatte være ombord,
hed det.
... «Ikke engang anse mig for jevngod med
Stewar-ten!» udbrød han forbittret en Aften, da Jollen satte
fraborde; Lanternene tændtes omkring paa Havnen, og
alle de kulørte Lys blussede op iland. Han stansede
oftere og oftere og saa udover i Mørket efter
Morildstriben i Kjølvandet paa Baaden, blev staaende ved
Brasen og fulgte Lysningen helt ind til Moloen:
Saapas Øine i Ho’det troede jeg dog, Kapteinen havde
havt, at han havde opdaget, at jeg ikke netop er en af
hans vanlige Rudere, at jeg ikke er som en anden
Kaalrabi, der er kommet lige op af Jorden! Han véd
overmaade godt, hvem jeg er Søn af. Ingen skal sige, de
gjør Krus for mig her, bare praies om Kvælden og sætte
de andre ombord. Nederdrægtigt! Han slog Tampen
hvast i Rælingen: Benytte sig saa lumpent af, at jeg
tilfældigvis gir mig til hans underordnede. Naa naa, mig
gjør det ikke noget, sagde han gelassent; de kan være
skraasikkre paa, at jeg ikke skal være høfligere igjen.
Rejer Juhl slipper ikke den Tougende, han engang har
begyndt at hale i. Ne-i ... han gjør ... ikke ... det! ...
En Eftermiddag slog saa ogsaa endelig hans Tur, —
Landlov til Midnat sammen med Tømmermanden og
Ste-warten, der pyntet i Flipper og en aflagt sort
Opvarterkjole fra sin tidligere Tjeneste iland, trippede paa sine
korte Ben som en Kraake hen til Faldrebet.
Af Markedet oppe paa Moloen havde de faaet nok,
naar de lagde ind med Jollen om Dagene. De var kjede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
