Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
Gaa paa I
lille sortkrøllede, egenraadige Prins af en Broder. Med
ét vred han sig fra hende. Hun sprang efter og greb
ham, som han holdt paa at smudse sig til ved en
Tjærepøs, og den gamle Hubro henne i Kaalen skjændte.
Det var som for at kræve til Vidne og faa Ret, at hun
pludselig saa sig om. Hendes Øine mødte Rejers. Hun
rødmede lidt, medens hun samtidig leende svarede den
gamle og drog Gutten tilbage.
Men for Smil! — for Øine ...
Han saa paa hende; han stjal sig til at se paa hende,
lod, som han vendte Nakken til, medens han satte sig
overskrævs paa Rækken og surrede en Hyssing om en
Jernbolt. Han steg ned af Leiteren udenbords og op
igjen, som om han havde Skibsarbeide der og noget at
efterse, alt for ikke at miste et Glimt af hende, helt til
hun og Broderen endelig stod oppe paa Moloen. De
skulde vist til Kirke eller Besøg, saa pyntede var de;
hendes Linned saa hvidt som Sne, Fødderne saa fine.
Han havde altid troet, at der ingensteds fandtes saa
gjilde Stadsdragter som hjemme i Aafjorden; men hvad
var Skautet og den tunge Hue der mod slig en Hat, sat
saa kjækt paa Hovedet, og saa den tykke Vadmelsvalk,
Jenterne derhjemme bar om Livet, mod den Maade,
hvorpaa hendes Kjole faldt om Hofterne. Og, da hun
saa nikkede Farvel ned til den gamle, var Rejer ikke
rigtig vis paa, om de mørke Øine, der var saa store som
spanske Nødder, ikke ogsaa et Øieblik gled hen paa ham
med et lidet skjelmsk Smil, som hun nok havde lagt
Mærke til ham.
Rejer gik i en Sus hele Dagen og passede paa, men
de to kom ikke tilbage igjen, og Feluken seilede afsted
uden dem.
Den lagde til igjen den næste Morgen, og han handlede
Rid i Rid det ene Maal med Nødder efter det andet af
den svartbuskede gamle, før de halede ud fra Bryggen.
— De havde netop hevet Ankeret ude paa Havnen
om Eftermiddagen, og Rejer strævet sig sved i Solstegen
med at hale Kjættingen bort fra Spillet, — de var for
udgaaende med en Fragt af Huder og Silkevarer over til
Civitavecchia, — da de et Øieblik igjen fik Feluken paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
