- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / IV Bind. Gaa paa! /
74

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

74

Gaa paa I

paa ham i hver Havn ligesom Meslinger, og det tillige
med alt andet end, hvad en Læge vilde betegne som
mildt Forløb. De opstod ligesom i Barcelona paa de
mest uventede og tilfældige Anledninger, straks de kom
ind eller lige, idet de var for udgaaende, ved et Blik op
til en Vinduesbalkon eller under en Handel i en Isbutik,
lige hedt og lige let. I Odessa saa han netop den sidste
Aften den høie, maaneblege Marianka flyve paa
Hesteryggen i Cirkus, i Malaga nu sidst, hvor de laa med
Kly-verbommen, saa at sige, lige ind i Døren paa en Vinsjap,
var det en liden sort krøllet én, som lige fra den første
Dag af satte ham i Feber og lod ham gaa halve Dagen,
saa besat dumt han selv indsaa det var, og spekulere
paa at fri og kanske blive Spanier. Naa, dengang tog
Styrmanden da itide Haand i Hanke med. Men for hver
Gang led han af en ustyrtelig Tyngde og Melankoli
mindst en Maaned; det var, som det ikke mere var værdt
at leve, ingenting videre at arbeide for paa denne Jord,
— graat i graat, — sort i sort; han aarkede næsten ikke
at aabne Munden og svare Folk. Naar bare
Fruentimmerne ikke havde havt Øine, ialfald ikke sorte som nede
i Middelhavet! ... Oppe i Taganrog, der — ja der havde
han fisket en Stør! — det var altid en Lettelse at tænke
didhen...

Sorte Øine — sletikke de blaa, — havde altid havt en
egen Magt til at gjøre ham skrullet i Hodet; det indsaa
han nok, som han stod der paa Pertlinen af
Klyver-bommen.

Det eneste, han egentlig kunde se tilbage paa med
nogen Tilfredshed, var den Ihærdighed eller det
medfødte Juhlske Stivsind, hvormed han havde sat paa med
at lære alt Skibsarbeide; han var nu ialfald at regne for
en dygtig Matros og Mersegast saa godt som en
fuldbefaren.

Han var nu ogsaa en hel anden end den, som var
kommet ombord oppe ved Bergen med den rødblommede,
vældig beslagne Bondekiste. Den Letmatros, som sad og
ræsonnerede og red over Bommen, var lidt tynd og lang,
men af et ualmindelig djærvt, endel vilde sagt, i
Betragtning af den stærke Næse, et paagaaende Udseende.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/4/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free