Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
Gaa paa I
skab over en lav Sko! Det saa næsten ud, som hver
eneste én havde kjendt ham i ti Aar, — og det var
tydelig pene Mennesker allesammen, Sønner af
Smaakjøb-mænd og Bestillingsmænd.
Man drak og man dansede, og hele Tiden holdt der
sig som en fast Stok om Rejer. Hans stø Væsen og
stærke Person tiltrak ved en vis overlegen, solid
Sikkerhed, medens Virkeligheden egentlig var den, at Rejer
med den ulige større Udvikling, han i mange Stykker
besad, med tørstig Videbegjærlighed udfyldte et stærkt
Hul i sin egen Erfaringskreds. Han havde i sin
Opvækst bare levet med ældgamle, forstandige Mennesker,
havde aldrig vidst, hvad Ungdom var, og nu speidede og
gløttede han i al Skjulthed bag Øienlaagene efter,
hvorledes de unge Folk i hans egen Alder bar sig ad. De
drak forfærdelig, det var vist, blev muntrere og muntrere.
Og saa lod det, saa underlig desperat det var, til, at
de alle bare holdt én Pung. Den, som havde,
spenderede paa den, som ikke havde; der var ikke Tale om
fornuftig Regnskab eller Opgjør. Den, som blev blank,
slog bare lystig paa Lommen, og sagde det.
Rejer kunde ogsaa saa noget nær slaat paa Lommen,
men følte slet ingen Lyst til at raabe det ud.
Det var den tredie Bolle, og Venskabet knyttede sig
stedse varmere. Mindst fem forsikkrede, at de havde set
eller gjættet, hvad Kar han var, straks de saa ham paa
Sjømandsskolen, men at han havde set saa uforskammet
kry ud. En vilde blive hans Første-Styrmand, naar han
fik Skude og blev Kaptein. En kaldte liam hele Tiden
«Nils Juel». En satte sig op til ham og yttrede i
Fortrolighed :
«Hør nu, Juhl, — hvad skal den Vedhuggen til hos
Haubitzeren? Du véd jo, vi altid kan laane Dig Penge.
Snak bare til mig, for om jeg ikke har selv, saa véd jeg
tre for en af os, som kan punge ud. Slig en Sjøgut staa
og hugge Ved!»
Nu kom én i Døren og kastede ind den Bemærkning,
at der imorgenaften skulde være Sjømandsbal inde i
Laurvig.
«Vil Du gaa med, Juhl, saa gaar jeg.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
