Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
Gaa paa I
«Aa jeg véd ikke, om de er saa rent anderledes jeg!»
sagde hun og blev staaende lidt grundende. «Jeg har
altid kjendt det saa tungt for Brystet, naar Skibene gik
ud om Vaaren. Nei aa nei! den, som kunde faat være
med bare én Gang og set andetsteds, om de stryger og
bager og feier og skurer der ogsaa, fra de staar op til de
lægger sig ...
Alle vi Smaapigerne, naar vi kom flyvende med
Tavlerne fra Skolen og vidste, at Ringdals «Gyda» skulde
gaa ud, eller Røds «Alida», eller at «Mindet» lettede ude
paa Havnen, saa fik vi vel Benene med os, skulde jeg
tro, — det er saa eget med at høre Ankerkjettingen! Vi
slængte Bøger og Tavler og Penaler ihob ved Grøften,
og saa bar det Veien opover til Udkikene eller ned til
Bryggen og ud paa Værftsvolden eftersom Fartøierne
laa tü. Saa laa Matroserne der som Fugle over Ræerne
og gav ud Seilene og saa ud hver og én som de alt kunde
kige udover til Udlandet! ...Huf ja, — gi’ mig en
Skilling for hver Gang, jeg syntes det snørede sig sammen
for Brystet, fordi jeg var Pige og bare skulde være
hjemme. Det var slig Opsang og sligt Liv med dem alle
derude. Matrosen fik en anden Røst, naar han først var
ombord...
Naar de var langt udenom baade Gabene og
Staværns-odden, maatte vi lakke hjemover saa fattige, som om
halve Verden var reist!»
Hun greb hastig Strygejernet, som hun havde glemt at
flytte, saa der stod en brun Triangel igjen paa Skjorten.
Rejer havde reist sig i hele sin Længde:
«Ja, naar Fruentimmerne var slige! De skulde gifte
Dem med en galant Sjømand, Jomfru Rørdam, — saa
slap De at gaa her og brase og kokkerere.»
Sara lod Jernet gaa fast og med Eftertryk henover
Halslinningen:
«De skal ha’ Tak for godt Raad, Juhl! Sjøen er
usikker Grund og Sjøfolk ikke likere. Jeg har set mange
komme hjem og være høie i Huset med tomme Lommer.»
Hun saa noget hvast paa ham.
Han vidste godt, hvad det var for Tanker, hun gav Luft!
«Hvad véd De om mig, og hvordan jeg er bleven kvit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
