Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gaa paa I
117
straks traf lige i et stort Hul i hans Kundskabskiste,
satte han i Opgaverne med en Sikkerhed, som han kunde
have gjættet ham, Stokken ned i det ene Tomrum efter
det andet udover, — aldrig andetsteds end netop i
Hullerne!
For Kammeraterne saa det ikke ud som det gik ind
paa ham, da han gik fra det.
Men om Kvælden, da Rejer sad alene med Albuen paa
det flisede Bord og de sammenlagte Bøger og
Regnetavlen foran sig, viste hans Ansigt andre Følelser. Han
stirrede stivt, urørlig hen for sig. Praasen stod med en
lang Tanne i Stagen; dens trevne Skjær skimrede
saavidt hen paa Brandtmuren med dens tilstoppede Stump
af et Ovnsrør ...
Han havde igrunden strævet umenneskelig, — som en
Hest! — for den Eksamen, — slidt i dette Kot som aldrig
før i sit Liv.
Han havde sat saa uhyre meget paa dette Kort, —
ment at faa gjort en hel ny Begyndelse til at slaa sig
op og komme sig frem i Verden, — et helt Sæt
fremover !...
Det sittrede i hans Ansigtsmuskler; han havde en
skjærende fornemmelse af Fortvilelse.
... Ikke havde han levet paa det løse i alle disse Aar,
naar han ikke havde stolet paa, at han skulde tage
Eksamen saa let som en Fjær, straks han kom hjem, —
svinge sig op med ét Kast til en rigtig betroet Styrmand,
der med sit paalidelige praktiske Sjømandsskab nok
snart skulde staa med den ene Fod i Stigen til at blive
Fartøifører.
Han havde tænkt at kunne skrive saa stort hjem nu! —
«Aa,» udbrød han bittert, «igrunden er det jo lige fedt,
hvad der blir af en slig én som jeg, som gaar der alene i
Verden som en ensom Sild, der er kommet væk i Havet!
...Up and down... eller tilbunds! — det er ikke saa
nøie paa Sjøen!»... han klemte Kinoerne ind i
Tindingen ...
For Sara Rørdam havde han da skrydt nok, og nu stod
han der! .. . Og hvis var Skylden?
Han saa Styrmand Linds smukke Ansigt for sig, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
