- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / IV Bind. Gaa paa! /
123

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Gaa paa I

123

nu, skal jeg sige Dig, — mange Poster. — Men saa har
jeg nu to Aar for mig at puge og pine sammen paa. Jeg
vil ikke bruge en Skilling i Land mere, — vil være hængt,
om jeg ikke skal gnu og gni, saa det knager i mig. Paa
den Vis skal jeg komme hjem som en holden Mand. Hør,
Rejer, Du skulde ogsaa passe Dig lidt i Pengeveien nu.»

«Har saa tænkt, Styrmand!»

«Naa, det skal bli to Gjerrigpinder, 6aa tørre, at de
kan gnide fyr i os.

Sig mig, Rejer! Du var jo ogsaa kjendt hos
Kanonerens?»

«Hvorfor spør De om det?» lød det hvast.

«Tror Du, der var nogen paa Stedet, som gjorde
Haneben for — for Datteren?»

«Kan jeg vide det, Styrmand!» — han hev idetsamme
hardt i Rattet, — «hun er luvgjerrig, det Svin!»

— Styrmanden blev staaende i Tanker ved
Hakkebrættet, indtil en ny Tykke-Byge drev ham under Dæk.

For Rejer kom imidlertid Hagel-Hingen saa akkurat
tilpas. Medens han stod der, og Isnaalene ligesom drev
sig ind i Kinderne og de betændte Øienlaag, var der
raget op et ikke mindre Uveir indeni ham.

Hvorfor spurgte Styrmanden om det? — Hvad havde
Styrmanden med at spionere om hende? ...

Naa saa! han vilde gjøre Orden i sine Regnskaber...
gnikke og gnu. Naa saa! — naa saa...

Det var en Følelse, han aldrig før havde kjendt i sit
Liv. Det begyndte at bli’ hedt at danse!

Han saa hende for sig med det gulskjollede Haar, saa
staut og vakker, og det egne Udtryk, slig som hun tog
Farvel med ham.

En Sjømand? — ne—i! det vilde hun da ikke ha’! —
haanlo han. Men stakkar! hun kan vel heller ikke staa
imod en vakker Styrmand, som fænger, hvor han bare
viser sig.

Mand for hende! det skal noget til det, min kjære
Lind.–Saa saa,... det er der, én har Dig!

Det var en svær Braadsjø, Rejer fik over sig paa den
Vagt! — en Opdagelse, der var saameget tungere, som
han egentlig lige lidet kunde se over den som over Havet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/4/0125.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free