Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
Gaa paa I
Han gik nedenunder og stellede om Styrmanden saa
omhyggeligt som om et Barn, — flyttede ham ind i den
luftigere Kahyt, ventilerede med Skylight og Dør...
Han saa paa det blege, udtærede Ansigt, hvorom de sorte
Skjæggefiltrer hang, følte, at han holdt paa at miste sin
eneste Ven paa denne Jord! — og Sorgen greb ham, saa
det knugede under Hjertekulen. Der fandtes ikke hans
Lige paa et norsk Dæk! ...
Og —, naar han havde staaet en Stund ved Rattet
igjen, — de samme Tanker i samme Kreds!
Havde ogsaa han Feber? ...
Nei, men han havde det vrange vriede Vanheld over
al sin Skjæbne! — nu skulde han bare slides mellem sin
eneste Ven og — hende! —
— — Nogle luftige Døgn til for laber Kuling, og i
Skyggen af Ruffet, under Svineryggen i Luv og paa
Bakken sad der nu endel Skikkelser, — blege og
udtærede, saa at Klæderne slang om dem; men der var
Liv i Øinene, og de drog Veiret med et Velbehag, som
om der var en delikat Herreret i hvert Luftpust.
«Nu tænker jeg, det værste er overstaaet!» sagde
Tømmermanden, da han en Eftermiddag igjen hørte
Gøteborgeren «spille» forud paa Bakken.
«Der var ikke luftigt nok nede i Kahytten, kanske
ogsaa fugtigt fra Kjølvandet,» og saa bar Rejer Lind op
paa Dækket under et Solseil med Lærredsvægge.
Men det var først, da Alert laa nede ved Kap Agulhas,
at Lind kunde overtage Kapteinskommandoen, og alt
kom i Gjænge igjen ombord, idet han tog sin gamle
Styrbordsvagt og Rejer Bagbords.
Kjølen drog i uge- og maanedsvis sin Fure efter sig,
skummende om Dagen, gnistrende i Fosfor om Natten.
De havde faat det blaa Stjernekart over Mastetoppene
tilbage igjen og længst taget rede paa Nordstjernen, havde
peilet Azorerne og Tenerifa og ved Linds Dygtighed
klaret sig vel igjennem flere Tørn uagtet deres mindskede
Besætning.
— Eftersom de nærmede sig Europa, blev Rejer altid
tristere. Jo længere det bar hjemover, desto mørkere
blev det for ham. Han gik nedstemt og grublede ... Hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
