Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
Gaa paa I
stod store Ting om Dem, — men det tvilte jeg nu heller
ikke om, at, naar noget ordentlig kom paa, vilde Rejer
Jansen Juhl ikke blive unævnt.» Hun forsøgte at spøge,
men Udtrykket var varmt, og det var næsten, som
Stemmen dirrede. «Tænkte De ikke paa, at De kunde blive
syg selv da?»
«Nei! — udbrød han pludselig — «men jeg skal sige
Dem, hvad jeg tænkte paa, mens jeg stod der___Det var
paa en staut, deilig Jomfru oppe i Norge, som jeg aldrig
siden har kunnet faa ud af mit Ho’de! — — og jeg
tænkte paa hende slig, at jeg bare bad den, som havde
skabt mig, lade mig kjende mig selv igjen, for den, som
stod der ved Rattet, var baade en Ulv og en Manddraber!
...og saa ikke seigpine mig, men lade mig faa hende
— med alle de Barn, hun bare har!» — føiede han
glubsk til og saa ind i Stuen. «Den Jomfruen har jeg
altid tænkt mig som en Gallionsfigur i en tredobbelt
Egestevn, duvende op og ned til Livet i Skum med et
sligt høit Bryst og slig Mine som Deres, — ja netop slig
Reisning i Ho’de og Nakke som Deres, Jomfru Rørdam!
Det er, som hun ser over hele Havet og siger til Sjøerne:
«Jeg skal knække jer!» Her er lidt af én, som kunde gaa
paa i Verden, Jomfru! naar han bare fik den, han vilde
seile med. Ja, Jomfru Sara Rørdam! — jeg er ikke blevet
Kaptein idag, — jeg er ikke pyntet, ikke flot og galant!
jeg er styg, — har en læng Næse ... staar tilbage i meget!
Men, — giv De Rejer Jansen Juhl Deres Tro, og svigtet
skal De ikke blive, ikke for fremmede Kvinder, — ikke
for noget paa Jorden, saalænge der er Liv i mig!»
Han havde nærmet sig Dynkebrættet og stod nu lige
over for og saa hende ind i Øinene.
Hun var høi, han endnu høiere... Hun stod dødbleg
med Vispen sænket ned i Dynkefadet og halvaaben
Mund...
«Men Juhl! — De maa da bruge Forstand! — Fire...
fire Børn» ...
«Bare Fornøielse, siger jeg! — og naar jeg er ude paa
Reist, blir de jo rent nødvendige at ha’ i Huset!»
Hun stod lidt stille!
«Paa Dansen oppe i Barakken ifjor, da De sad der paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
