Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gaa paa I
153
se hendes Ansigt; thi om at Du vil til Hammernæsset,
hører jeg aldrig desværre af Dig. Det ligger nu der som
det værste Underbrug, og det er nok flere end mig her
i Huset, som synes det; jeg mener Ottilie. Stakkar, hun
har det ikke godt. Haarstaden er ondskabsfuld, som før
beskrevet; men da han nu ogsaa ærgrede hende med, at
han tænkte paa at ville hugge Hammernæsfuruen
overende, saa lod hun ham nok forstaa Juhlekraften. Thi fra
en vis Dag har han tiet ganske muk derom, og jeg tror,
han er ræd for, at den kanhænde kunde blive Ligkisten
hans; — men sligt er ikke for det gode mellem dem.
Rejer, min Gut, din Moders eneste Haab! Se det var det,
jeg vilde sige Dig, at mine Øine af mange Tegn, ikke
mindst ved Ottilie stakkar, er opladt for, at Du
forhaabentlig af os alle har frelst dit sande Liv og din rette
Mandskraft, da Du saa tilsyneladende uforstandigen brød
ud af Trangheden her. Havde jeg nu været ung, som
jeg er gammel, Rejer! Det ønsker din Moder nu; hun
kan ikke lade være at ønske det og mulig endnu mere,
fordi hun maa tie med den Tale for sine omgivende. Men
godt var det at vide engang i min Grav, at der stod en
Gut oppe over Mulden, som ikke er mindre stærk end
nogen af Slaaskjæmperne paa Vestlisiden eller Juhlerne
til Bygdens sande bedste. Jeg vil ikke bedrøve Dig; men
længe, jeg mener mange Aar, — gjør jeg det ikke. Pusten
blir længere og længere borte, og det ta’r mig for
Bringen. Men det er som et Tegn, naar én begynder at se
og tænke saameget. Gud tilgive os alle, baade de, som
ligger i sin Grav, og andre; men det kunde blive et langt
Nøste at vinde op og mangen uredelig Floke at faa greiet.
Unge har taget gamle og gamle unge opover i Slægten,
sættende bestandig Ernæringens Betragtning over alle
Ting og Guds Stemme i Brystet.
Nogle Ting vil Du da se jeg har gjemt af for Dig, og
de hundrede Daler, Du engang skikkede hjem fra Fisket,
ligger, som de var, i Bankobrevet for Dig hos Præsten,
for at ikke andre skulde faa Fingre i dem» ...
Det andet Brev, dateret fjorten Dage efter, var fra hans
Søster Ottilie og meldte, at hans Moder pludselig var død.
En Dag, som hun begyndte at gaa ivrig op og ned i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
