Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gaa paa I
165
— «af bare Føielighed fra din Side.»
–-En Dag indløb der et Brev til «Kaptein Juhl,
iførende Brig Arcturus». Det bar en Mængde Poststempler.
«Fra Lind!» udbrød Rejer, og Sara, der holdt paa at
gaa ud af Stuen, stansede midt i sin Travlhed for at høre.
Golden Gate foran St. Francisco.
«Kjære Juhl!
Det er nu en god Stund, siden jeg hørte, at Du
eksisterer som gift Mand, og jeg havde da ogsaa tænkt paa
at overhale Dig med et Brev i den Anledning. Men saa
blev det ingenting af førend nu, ogsaa jeg har min Nyhed
at fortælle Dig. Jeg haaber da, Du lever godt og vel,
hvad enten dette Brev træffer Dig opover Ørene i Sild
eller ombord paa Arcturus, som Du maa slippe saa snart,
Du bare kan, det er mit Raad; den er ikke af Korketræ
og er istand til at gjøre Ende paa sig saa ekspedit som
en Møllesten der i spanske Havet.
Hvad mig angaar saa, — frisk Vind og sligt noget véd
Du. Du kjender Rummelen. Rigtig vel gik det først, da
jeg kom hidover og begyndte at regne Fragt i
amerikanske Eagles. Har aldrig gjort det saa godt hverken i Pund,
Lire eller Francs som her i det stille Ocean, især med
Hvedefragter. Men «Sanningen att saga», som
Gøteborgeren siger, er din Ven Lind hverken blevet rigere eller
fattigere for det. Han retter sig altid efter Hyren og
Kaplaken saa nøiagtig som et Barometer, — stor
Fortjeneste stor Herremand i Land, og stor Herremand store
Regninger, véd Du.
Ja saa faar jeg da rykke ud med Nyheden. Jeg
antager, Du begynder at gjette den og forberede Dig
behørigt paa noget i Smag med en rosenrød Billet og saa
videre. Jo da, jeg har da virkelig gjort det store Skridt,
gaat hen og fæstet mig en Brud jeg ogsaa.»
Sara trak Læben op og kastede foragtelig paa Nakken;
— han havde bredet sig med sine evige Følelser, da han
friede til hende.
«Hvordan hun ser ud?» læste han videre. — «Rank
og slank og med Hovedet saadan rask paa Skakke som
et Fartøi, der krænger og duver... med drivende hvidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
