Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gaa paa I
167
har Du min Kjærlighedshistorie! Til andenslags
Giftermaal tror jeg oprigtig talt ikke, jeg har Natur» •..
«Nei, nei, der siger han, som det er!» mente Sara.
Ens Død en andens Brød! — og et Hus rykker ikke
op fra et Sted, uden at der fra Mørkloftskrogene og ellers
opdynger sig en Skat af halvbrugte, halvslidte,
usælgelige Ting, der kan have sin baade Nytte og Salgsværdi,
naar de kommer i de rette Hænder, og som ogsaa finder
sine ivrige Efterstræbere.
Det var her, paa dette vistnok ikke væsentlige Punkt,
at Rejer befæstede sig og med hele sin urokkelige Kraft
satte sin Villie igjennem.
Walla skulde arve! — hun og ingen anden af de
mangfoldige Ansøgere i Skikkelse af Skurekoner, Hjælpekoner
og alle Slags Koner nedover i Stuerne. Det var kun med
Nød og neppe, at Sara fik slaa Kridtstregen om
Barne-tøiet, som hun «rigtignok vilde faa give til dem, som
kunde trænge det... Madam Wahl ialfald kunde ikke
have Brug for den Slags!» — lød det spydigt.
— Sagerne var indladede paa Fragtejagten, hvormed
de skulde gaa vestover, og alt paa bedste Maade ordnet
lige til det vanskelige Spørgsmaal om, hvorledes Sara
med de to smaa og fire store rettelig skulde indstuves;
og her paa Sjøen havde hun pludselig i ét og alt givet
sig for Rejers Visdom; hun var blevet saa from som
et Lam og saa føielig, at han kunde vikle hende om
Haanden.
De skulde gaa ud af Frederiksværnsgabet om Natten,
nyttende den gode Vind, uagtet den kom med Regn.
Rejer tog sig nu om Aftenen en Tur op til Madam Wahl
for høitidelig at indsætte hende til Arving af alt, hvad
hun maatte finde i Huset efter dem.
Ganske blind havde han hellerikke været for hendes
brune Kaabe. Han havde flere Gange set den i Nærheden
af Kanonerens Hus, og det var kanske endogsaa gjort for,
at han skulde huske paa hende og ikke glemme hendes
Interesser; men saa havde hun vel lidt ond Samvittighed
for sin Mund om Sara og en Følelse af, at Vinden ikke
vilde falde ind i den gunstige Side af Kaaben fra den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
