Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gaa paa I
177
«Man faar tage Verden humoristisk!» smaahumrede
han.
Ved Middagsleite slog han imidlertid med ét Kikkerten
sammen. Der gik Fugl og Hval indover Fjorden...
«Gaa paa igjen, Gutter!... Efter Silden!» lød det, og
nu lagdes der ud, som der ikke skulde være rørt ved
Aarerne den Nat.
Ordet var elektrisk. Not blev sat... sprængt af Hval!
... en ny sat i en ny Vaag.
Atter under et nyt Indsig en Mængde Notelag paa
engang liggende og vogtende ved et Sund. Her dirrer alt
i høieste Lidenskab, — et Minut eller to for sent, og
Chancen er tabt. Notebaserne kommanderer, medens
Underbaserne ligger i Letbaade udover og undersøger
Sildeindsiget med Vandkikkert og Lod.
I Agterskotten paa en af Færingerne staar en høi Mand
i Sydvest, hvis Færd alle vogter paa. Manden stikker
Haan len rolig i Lommen og tager en Skraa, — det
aftalte hemmeüge Tegn, — og ud gaar Juhlenoten over
Rullen, medens Sildesiget suser og skvalper helt op i
Vandskorpen ... Spilbaaden med Varpet ind til
Stranden ... Smaabaadene haler i Kavlebaadene, efter som
de flyder op udover. Men i Sjøen stikker nu ogsaa
samtidig fjorten femten andre Stornoter, Aarer knækkes, en
Baad roes i Suset tvertover ved Hamlebaandet, et Par
Mand falder i Sjøen og faar krabbe sig op igjen, ingen
ænser det... Noter sættes paa kryds og tvers, her kappes
paa Livet om Værdier af Tusinder.
— Men ude i Marts, naar det sidste Stæng var bjerget
og Silden vel afhandlet, fløi den samme andelette
Færing, som saa mangen Gang havde roet og seilet sig fuld
i den svære Sjø paa Fisket, indover Fjorden med de to
stærkeste Karer ved Aarerne og Rejer Juhl selv
andøvende til med den ene Haand og Styrvollen i den anden.
Nu længtede han hjem, og saa gik det indover, saa
Fossen stod.
Han kom altid to tre Dage tidligere, end Notefolkene,
og i de tre Dage, til han igjen maatte tage fat, var der
stærk Sol i Huset.
Han mente altid at komme uventet; men de kjendte
12 — Jonas Lie: IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
