Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gaa paa I
181
Rejer vendte dem bidsk Ryggen. «Hm! Hm!»...
Veiret rev igjen oppe under Tagspærrene. Atter keg
han ud; — det røg over Holmen ...
«A1 den Sild spildt ud i Havet igjen... jeg mener, vi
gaar paa jeg!» udbrød han afgjørende. «Det var Skam,
om vi skulde ligge her med al fornøden Redskab og saa
lade den store Velsignelse for Bygden gaa ud i Sjøen
igjen. Naa Anders?»
Anders var vülig.
«Jeg gaar med Dig, Far!» sagde Jan.
«Du blir her!» var det korte Svar.
To andre bød sig til, og Folkene begyndte straks at
gjøre alt klart.
Jan gik i Uro nede ved Fjæren og vovede et Par Ymt
til Faderen om, at det kunde komme til at knibe stygt
for Havn der nord ved Landet.
Det kostede adskillig Anstrengelse at faa Touge,
Trosser og Notevarp ombordbragte i Dragsuget.
«Idag vil jeg gaa med Dig, Far!»
Han var alt ifærd med at sætte Foden ind paa
Baad-ripen, da hans Far, som stod paa Toften, pludselig vendte
sig om og gav sin seks, syv og tyveaarige gifte Søn et
Nakkedrag, som uventet drev ham indover den glatte
Tang mellem Fjærestenene.
Idetsamme satte de af–og med Rejer selv og tre
Mand ombord lænsede Jagten snart med Søndenveiret i
Ryggen opover gjennem Rok og Sprøit. De fik vasket sig!
Men ved Middagstide naaede de ogsaa op til Stængene,
og det viste sig at være aldeles paa høie Tid. Især stod
det store yderste farlig udsat, og det gjaldt i Jagtens
vanskelige Stilling midt under Sjøgangen at faa sat an
allehaande smekkre Trosser og Varp. Vandtønder
forvandledes til Kagge for at holde Noten bedre flot, og det lille
Reserveanker udleveredes, da Noten holdt paa at slide
sig ud for sine Drægge.
Her spilledes om store Værdier; men alt syntes dog
nu nogenlunde sikkret; — kun laa Rejers Jagt der
havneløs til Natten og maatte i Skumringen igjen staa udover
for at søge under Øerne paa den anden Side af
Fjordgabet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
