Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mødt i Stormløb langt nede i den sleipe, slaskede
Bakke af Børnene og den gjøende, for det ene Øie
defekte Pasop, kom Læsset udpaa Eftermiddagen, medens
Svarten midt under Basketaget i Bakkeknækken
vrinskede og knæggede af Gjenkjendelse og Længsel efter at
naa ind i Stalden ved Siden af Brunen igjen. Den var
fuldstændig fornøiet af Turen og arbeidede sig skumsved
i Sælen for at blive Giljebakken kvit.
Marit Kokke og Torbjørg var fremme i Bislaget foran
Kjøkkenet; de tre Pigebørn og Jørgen stod fuldt optagne
omkring Læsset og Hesten, og Kapteinen selv kom ned
af Trappen.
«Naa, Stor-Ola! hvordan har Svarten klaret sig? —
svedt og medtaget, ser jeg!
Fik Du Uniformsknapperne? ... Naa saa! — Du glemte
vel ikke Tobakken! — og Uhret, kunde de gjøre noget
ved det? — Har Du Notaen? ... Naa, — saa faar Du
sætte ind Svarten, han skal have sig en ekstra Ration
idag med Havre.
Hvad? hvad har Du der?»
Stor-Ola havde foruden Notaen op af sin indre
Vestelomme trukket et i Papiromslag omhyllet Brev, blaat
Postpapir med et smukt rødt Segl for. Kapteinen
stirrede et Øieblik overrasket paa det. Det var
Stiftamtmandindens Skrift og Signet i Lakket, og han skyndte
sig uden at sige et Ord ind til sin Hustru.
Bylæsset — den store Halvaarsbegivenhed — optog
hele Husets Opmærksomhed. Dets Indhold
interesserede alle, ikke blot Børnene, og naar Stor-Ola bagefter
om Kvælden sad i Kjøkkenet, hvor han trakteredes for
Hjemkomsten og fortalte om sin Tur derinde i Sta’en
og om Svarten og «eg», hvilke Mirakler de havde udført
sammen i den og den Bakke, — og Læsset veiede
dennegang mindst et halvt Skippund mere end sidst — saa
stod der en vis Glans om hans Person og om Svarten
med! ...
En Kvæld havde den selv taget Veien i Snefoget, og
engang var Saltsækken glemt, og da vilde Svarten radt
ikke flytte sig fra Gjæstgivergaarden, men slog op med
Halen for hvert Pidskesmæld og skottede og gløttede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
