- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / V Bind. Familien paa Gilje. /
26

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

«Ja, ja,» smagte han af Øsen, hvormed hans Hustru
kom ind, «den kan Du gladelig traktere Fogden med.»

«Nu kommer Marit ind med varme Vafler! — og
saa var det om Stiftamtmandindens Brev ...

Ser Du, Jæger! — vi kan jo ikke sende Barnet
didind, uden vi har hende passende udstyret; hun maa
have en sort Silkes Konfirmationskjole, Bystøvler og
Sko, Hat og andet.»

«Sort Silkes Konf—.»

«Ja og et Par andre Kjoler, som vi maa bestille
derinde i Kristiania; — der er ingen raad for det.»

Kaptein Jæger begyndte at gaa frem og tilbage.

«Saa saa, — saa saa!... Ja, naar det er Meningen,
saa — tænker jeg, vi kort og godt takker for
Indbydelsen.»

«Ser Du, det vidste jeg, Jæger! Du vil nok ha’
Blommen, men, slaa Ægget itu, det betænker Du Dig paa.»

«Slaa Ægget itu? Slaa min Pung itu, mener Du!»

«Jeg mener, Du faar opsige en Del af de
sekshundrede Daler, Du fik med mig. Jeg har nu tænkt og
regnet nok over det. Inger-Johanna alene kommer til
at koste os over hundrede Daler iaar... og, naar saa
Thinka skal til Ryfylke, slipper vi ikke med to
hundrede.»

«Over to hundrede Daler! — Er Du gal? Er Du gal
... rent gal, Ma? Jeg tror, Du har en Skrue løs.» Han
gjorde et pludseligt Ryk henover Gulvet. «Før skal
det Brev med engang i Ovnen!»

«Ja, Du véd jo, at jeg synes alt, hvad Du gjør, er
forstandigt, Jæger.»

Han standsede med Brevet i Haanden og halvaaben
Mund.

«... Og den Smule Udsigt, Inger-Johanna kunde
have til at blive forsørget, den er kanske ikke
saameget at tage i Betragtning. Hun er rigtignok
nærmeste Slægtning. Der var intet iveien for, at hun kunde
blive Arving ogsaa... Nei, gjør som Du vil og synes,
Jæger! Du ser nok klarere i dette end jeg ... og —
vil Du tage det Ansvar paa Dig, saa» ... hun sukkede.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/5/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free