Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forresten sletikke en godmodig! og saa rystede han den
store, brune Luggen frem over Panden.
Noget Portræt af Eder behøver jeg ikke at ønske mig,
for jeg ligger og tænker om Aftenerne, at jeg er hjemme.
Jeg ser saa grant Fader gaa og fløite paa Gulvet og saa
fare op Kontortrappen, og jeg lugger Dig, Jørgen! og
dukker Hovedet hans ned i Geografien, saa jeg faar ham
efter mig, og vi render rundt, Dør ud og Dør ind, op og
ned i Huset. Ja, for jeg længes gruelig imellem. Men
det tør jeg ikke lade Tante mærke; det vilde være
utaknemmeligt. Hun tror nu ikke, at Mennesker kan være
til andetsteds end i Byen.
Og saa er det jo en hel Del, som jeg har maattet slaa en
stor Streg over, fordi jeg sletikke skjønner det. Tænk
Moder, det er nok til Nød tilladt, siger Tante, at komme
med, at vi har Kjøer hjemme; men jeg maa ikke
understaa mig at sige, at nogen af dem har kalvet! jeg gad vide,
hvordan de mener, vi faar nye Kjøer, naar vi slagter de
gamle til Jul?»»
Her satte Kapteinen i med nogle Grynt. Men i Ma’s
Mine kom et Udtryk af Bekymring, og hun udstødte
beklemt:
«Det kommer af, at vi desværre ikke har kunnet holde
Børnene tilstrækkelig ude fra Baarstuen og fra alt det,
de faar høre af Folkene.»
«Ser De, Frue,» forklarede Korpslægen, «inde i Byen
der er det saa anstændigt, knapt saavidt, at en Høne tør
værpe. Det er bare Produktet af Landsens Bestræbelser,
de vil vide af, skal jeg sige Dem!»
«Ja,» satte Kapteinen i, «det er nok ikke raadeligt for
en stakkars Hoppe at være saa ubeskeden at faa et Fø1
der»...
Fruen kræmtede svagt og gjorde sig et Ærind hen til
Sybordet...
–Ma var alt for en Times Tid siden gaat op;
Klokken lakkede mod tolv.
Kapteinen og Korpslægen sad nu noget matte over
Slumpen af Muggen, lidt lig de udgaaende Talglys, der
stod med forsømte Tander temmelig nedbrændte og
dryppende i Stagerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
