Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
... Stiftamtmandinden maatte under alle
Omstændigheder faa beholde sin kjære Inger-Johanna mindst
endnu ét Aar; hun var blevet dem, baade hende og
Stiftamtmanden, uundværlig, saa at de endog havde
ondt for at tænke sig, at hun overhovedet kunde have
et andet Hjem... «Sin Onkel har hun nu engang
forvænnet ved det ungdommelige Liv, hun har tilført
Huset. Min kjære Zittow med sin skrupuløse
Samvittighedsfuldhed er i sit store Embede overlæsset af
Ængstelser og Ansvar og trænger saare vel til Adspredelse
og Opmuntring efter sine mange vaagne Nætter. Ja
saa egoistiske er vi,» spøgte hun, «at jeg vil foreslaa,
at vi deler hende paa den uretfærdige Maade, at hun
til Sommeren gjør et Besøg hjem; men kun for atter
at komme ned til os. Andet vilde være en stor
Skuffelse.
Men, lad os ikke for tidligt bringe et maaske unødigt
Tvistens Æble paa Tapetet; det kunde blive som med
Trætten mellem Stormagterne om den smukke Ø i
Middelhavet; midt under de diplomatiske
Forhandlinger forsvandt den! Og jeg tør jo langt fra indestaa
for, at vor kjære Tvistens Gjenstand ikke om en
kortere Tid selv disponerer over et Hjem, der staar i
Forhold til, hvad hun med sit Væsen og sin Skjønhed kan
gjøre Pretention paa.
At jeg som hendes Tante skulde være noget ensidig
blind for henne, kan jeg neppe tro; idetmindste tør jeg
paaberaabe mig en erfaren, kyndig Meningsfælle i vor
fælles Ven, Kaptein Rønnow, som i forrige Uge fulgte
hidind med de kongelige fra Stockholm og, i
Parenthes sagt, det maa blive mellem os, — nu staar paa
Spranget til at gjøre en ekstraordinær Karriére. Han
var aldeles enthusiasmeret ved at se Inger-Johanna
igjen, erklærede hende for en fuldendt Skjønhed og en
født Dame, der var skikket til at gjøre Opsigt i Kredse,
der endog laa over det almindelige, og meget andet,
som vi ikke tør lade vort kjære Barn høre. Jeg kan
kun tilføie, at han ved Afskeden varmt og med en vis
Ængstelse anbefalede mig hendes Bevarelse og videre
Udvikling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
