Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med sprudende Øine. «Jeg tror, de tilslut kunde sylte
hende og lægge hende ned og binde for Krukken; hun
mukkede ikke... Onkel Birger skulde gjort saa mod
mig, ikke én Dag var jeg ble’t der længere!»
«Inger-Johanna,... Inger-Johanna!» rystede Ma paa
Hovedet! «Du har et farligt, forvænnet Sind. Det er kun
de aller, — aller færreste af os Kvinder, som faar følge,
hvad de helst kunde sætte sin Lyst til.»...
— — Kapteinen forsmaade ingensomhelst Anledning
til at vise frem sin fra Hovedstaden hjemkomne Datter.
Han havde nyttet Tiden, thi i Begyndelsen af næste
Uge skulde han paa forskjellige Kartforretninger oppe
i Almenningen og saa paa Eksercitie.
De havde gjort en Tur ned i Hovedbygden til
Præsten Horn, og paa Veien stanset og hilst indom
Klokker Semmelinge og Bardon Kleven, Lensmanden. De
havde været hos Distriktslæge Baumanns! og nu paa
Søndag havde de Indbydelse til Foged Gülckes, — en
Reise paa fire og en halv Mile nedover Dalen.
Det var det gamle, hundrede Gange reparerede Hus
af en Kaleschevogn, som var trukket frem af Skjulets
inderste, og i hvis sammenlænkede Arme Svarten og
Blakken — den blinde borkede var længst afgaarde, —
skulde fortsætte sine tre Maaneders lange Forsøg fra
Spiltouget paa at forliges.
Havde Dyrene nogen Forestiling, maatte det
nærmest være, at det var en uhyre vældig Plog, de trak i
Skumsved Bakke op og Bakke ned under idelige
Stansninger for at puste og lade dem, som sat indeni, stige
ud og gaa.
Var det noget Kapteinen holdt paa, saa var det
militær Punktlighed, og Klokken halv fem om
Morgenen vandrede hele Familien i sin Puds, Kapteinen og
Jørgen med opbrættede Benklæder, Damerne
opskjørtede, tilfods nedover Giljebakkerne, — de var nogle af
de sværeste paa hele Veien, — medens Stor-Ola kjørte
den tomme Vogn ned til Kongeveien.
Blakken duede bedre til at trække end til at holde
igjen, saa det var Svarten, der fik lides paa udfor
Bakkerne, og Stor-Ola, Kapteinen og Jørgen maatte støtte paa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
