- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / V Bind. Familien paa Gilje. /
80

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


— «Jæger skal paa Kartforretning imorgen et langt
Stykke indover Fjeldmarken, — helt ovenfor
Grønnelidsætrene!» oplyste Ma, da Grip kom ud fra sit
Værelse om Morgenen — «og da maa saameget udrustes.»

«Saa-aa? ... Og allerede imorgen tidlig?»

Studenten trak paa det.

«Min Plan er at tage tvært over Fjeldet hjem igjen
som sidst, drage lidt ordentlig frisk Luft fra Bykvalmen
og Jussen.»

«Men saa kunde De jo følge med Jæger? Det blir
vist fem, seks Mile, De kunde faa Følge op i Fjeldet,
og for Jæger var det en sand Fornøielse at faa Selskab.
De har vel intet imod, at jeg skjærer Dem lidt Niste?»

«Takker, takker saa uhyre meget, Frue! — for al
Deres Venlighed» ...

«Hun vil ikke ha’ mig, det er greit,» mumlede han
medens han drev paa Gaarden udover Formiddagen; de
sov allesammen undtagen Fruen.

Men ikke var han kommen hid for at geleide
Kapteinen ...

Om Eftermiddagen, da det begyndte at svale lidt, var
Kapteinen, Inger-Johanna, Jørgen og Student Grip gaat
den vakkre Vei henover til Kværnen. Stor-Ola og Aslak,
Husmanden, fulgte med; det var Kværnhjulet, som der
skulde gjøres noget ved nu, Kværnbækken var næsten tør.

De stod der i ivrig Studeren paa, hvordan Hjulet bedst
skulde lettes af Aksen, da det med ét gled. —

«Den Jørgen... Den Jørgen, han fandt Snittet med
Hjulet han!» udbrød Kapteinen stolt:

«Du faar ta’ Tore Snedker tilhjælp, Ola! saasnart Du
kommer tilbage med Hestene fra Fjeldet... Og lad
Jørgen vise Jer det, han skjønner det, han! — Bare det
ikke er Bogen, saa er han gløg nok» ...

«Du faar holde Dig i Luggen og puge, Jørgen,... gjøre
som med Rugmelsgrøden, jo før den er spist, des fortere
er den over,» trøstede Grip.

«Se saa, sa’n! — der holdt jeg paa at glemme
Fiskesnøret til imorgen. Du faar ned til Landhandleren ikvæld,
Du Jørgen!... Vi fisker selv Ørreten deroppe, skal De
se,» vendte Kapteinen sig til Grip.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/5/0082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free