Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«Kors i Jøsse Navn er Frøkena her da!» udbrød
Underofficeren, han rettede sig uvilkaarlig til Honnør, da
Inger-Johanna vigede Hesten hen og betragtede de
rødprikkede, blanke Fisk, der hang paa Kløvsadlen. Men
gamle Lars Opidalen, han som havde begjært
Kartforretningen, strøg sagte sin grove Haand over hendes,
medens hun talte Ørreterne paa Vidiehanken:
«Kan sligt ogsaa være Mold og Jord!»... sagde han
stille undrende.
«Stø Jomfrua, Du Lars, mens hun stiger ned; det er
ikke Raad til at sidde op for hende længere her over
Svaberget...»
Veien drog sig brattere og brattere opover med enkelte
fladere myrlændte Pust imellem; den blev ofte rent
borte i Graafjeldet.
Øde Skrig af en Fiskeørn lød over dem. Den kredsede
og skreg og fjernede sig, naar Jørgen huiede til den.
Den maatte have Rede nogetsteds deroppe i Fjeldvæggen.
Kapteinens Hagelrifle maatte frem, og Tronberg
forsøgte sig; men kom ikke paa Skudhold ... Den, som bare
kunde ligge og lure paa den deroppe bag de store Stenene!
Ørnen kredsede igjen nær dem med bredt, aabent
Vingefang.
Pludselig knaldede det ovenfor i Uren, og den gjorde
nogle heftige, flagsende Slag med Vingerne; den
arbeidede for ikke at dale.
Skuddet var gaat gjennem den ene Vinge, saa de kunde
se Dagen lyse gjennem Hullet i Fjærene. Fuglen havde
tydelig svært for at holde Ligevægten.
«Fy... den er skadeskudt!» udbrød Inger-Johanna.
«Hvem skjød?» fo’r Kapteinen forbløffet op.
«Jørgen rendte af sted med Riflen,» oplyste Tronberg.
«Jørgen? ... han indbilder ikke mig, at det var hans
første Skud det. Den Kanallie! ... Men saa skjød han
sig fri for Juling den Gang, — for det var minsæl et godt
Skud, Tronberg!... Knebelen! han er paa det
strængeste forbudt at røre ved Gevær.» ...
«Forbudt ja,» mumlede Grip. — «Er det ikke
mærkeligt, Frøken Inger-Johanna, — det er bestandig det,
som er forbudt, som vi blir dygtigst i. Vor mest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
