- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / V Bind. Familien paa Gilje. /
88

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

88

Familien, paa Gilje

De af Følget, som ikke rummedes i Baaden, fulgte
rundt Vandet med Hestene. De saa dem af og til
mellem Bjerghamrene, medens de roede ud.

«Hvad siger Du om et lidet Dorg langs Landet
derinde i Skyggen, Mathis? Mener Du ikke han gaar paa
Krogen der?...vi ror ikke saa bent over med engang,
tænker jeg,» sagde Kapteinen lunt.

Under Toften"laa Mathis’s eget Snøre; og nu vilde
Inger-Johanna ogsaa prøve.

Kapteinen satte Agn paa for hende. Men hun vilde
ikke lade sig sige og vente, til de naade hen til
Fiskepladsen; hun slåp Snøret ud straks og lod det drive
bagefter Baaden, idet hun under Roningen meget driftigt af
og til tog et Drag i det.

«Se Haandlaget!» udbrød Kapteinen, «det er medfødt
det... Du er nu egentlig af Fiskerslægt, for jeg er
opvokset ved Bergenskanten og min Far før mig ... Havde
jeg en Daler for hver Torsk, jeg har trukket ude i
Alver-strømmen, blev der noget at arve efter mig... Hvad?
Hvad?» ...

Der hørtes et Skvulp langt bag i Kjølvandet.
Inger-Johanna gjorde et heftigt Drag; en gul Fiskebug viste
sig et Øieblik i Solskjæret over Vandskorpen.

Hun vedblev efter de første febrilske Tag i Snøret i
halv opreist Stilling at trække det ind.

Idet hun saa løftede den skinnende Fisk høit ind over
Baadranden, udstødte hun et Triumfraab:

«Den første Fisk, jeg har faat i mit Liv!»

Grip løste den af Krogen og slængte den langt udover.

...«Saa skal den ogsaa faa beholde Livet!»

Kapteinen gjorde et hidsigt Ryk paa sin tunge Person,
saa det skvulpede om Baaden.

Men, at det ubetimelige Offer til Dybet gjordes til
Ære for hans Øiesten, formildede jo høilig
Dumheden ...

Og da de kom ind under Kollen, hvor ban slap sit
Snøre ud, sang han pludselig op av sine
Barndomserindringer fra Bergenskanten en Vise, der havde sovet i
ham mange Herrens Aar:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/5/0090.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free