- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / V Bind. Familien paa Gilje. /
97

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

97 Familien, paa Gilje



Han sad rigtig og saa paa den blonde, lidt smale
unge Pige med den fine, lyse Hud, der syslede saa
lydløst og tækkeligt...

«Du er en lykkelig Mand Du, Kaptein,» sagde han
hen for sig.

«Drik lidt, Fut!» trøstede Kapteinen godmodigt og
klinkede med ham.

«Ja Du kan nok snakke, som har Huset fuldt af
Hygge... Puder om Dig paa alle Kanter, saa Du kan
eksportere til Byen. Men jeg, ser Du,» — han blev
fugtig i Øinene, — «sidder nu der paa Kontoret med disse
Protokollerne! ... Jeg var dygtig forvænnet, véd Du.
Naa ja lad os ikke tale om det. Jeg skal vel ha’ min
Straf for et og andet jeg ogsaa» ...

«Ikke sandt, Jomfru Kathinka!» spøgte han, da hun
kom ind, «det er en slem Foged, som falder saadan
lige lukt ubeleiligt ned i Slagtningen hos Jer? Men I
faar laane ham lidt Hushygge, siden der er sluppet op
for ham hjemme ...

Ei da, jeg havde jo nær glemt det!» udbrød han
ivrigt og skyndte sig med Piben i Munden hen til
Protokolvæsken, som hang over Stolen nede ved Døren. «Jeg
har anden Del af den sidste Mohikaner med til Dem
fra Bine Scharfenberg, — og skulde faa igjen — ja,
hvad var det nu? det staar paa Seddelen: — «En
nyck-ful Qvinna» af Emilie Carlén!»

Han tog den ivrig ud og leverede hende den, ikke
uden et vist Galanteri.

«Nu maa De ikke glemme at give mig den imorgen,
Jomfru Kathinka!» truede han, «ellers gjør De mig rent
ulykkelig nede hos Bine Scharfenberg! — hun er ikke
grei at komme ud for, véd De» ...

Thinkas Øie gled endnu, medens Fogden talte,
spændt ned i de første Linier — blot for at forvisse sig
om Fortsættelsen, og i et Nu var hun nede fra sit
Værelse igjen med den udlæste af Carlén og første Del af
Mohikaneren, slaat ind i Papir og knyttet med en
Sy-traad.

«De er saa prompte som en Forretningsmand,
Jomfru Thinka!» spasede han, medens han med en vis lang-

T — Jonas Lie. V.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/5/0099.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free