Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
Familien, paa Gilje
hun ellers har Ord for at være. Og derfor maa hun
ogsaa i mange Ting ty til Bagveie, hvor hun finder
ikke at turde lægge Spillet saa aabent for
Inger-Johannas Øine, hvilket nu efter min bedste Overtydelse
har været Tilfældet med Hensyn til Kapteinen. Han
kom her sikkerlig denne Gang fra sin Pariserreise i
fuld Tanke om at fuldføre et Frieri, efter som klog og
forsigtig General først at have undersøgt Terrænet med
egne Øine. Blot den Maade, hvorpaa han altid
henvendte sig og gjorde hende sin Opvartning, kunde
overtydet en blind derom.
Den eneste, som ikke forstaar det, uagtet hun
attac-queres paa de tusinde Maader, er imidlertid
Gjenstanden selv. Hun sidder der midt i Viraken isandhed
beskyttet mod al Verdens Kløgt ved sin naturlige
Uskyldighed, hvilket er dobbelt at forundre sig over, og gamle
Tante Alette siger nu: beundre, med hendes udmærkede
Forstand ellers.
Jeg vil jo ikke ganske fritage hende for mulig at
blive lidt svimmel af al den Virak, han, og din
Svigerinde med, nu røger for hende uafladelig (og hvilket
ældre erfarent Menneske bærer ikke over og tilgiver
saadant hos en ung Pige!). Men Svimmelen gaar blot
ikke i den forønskede Retning, nemlig til Forelskelse,
men lader hende nærmest kun svulme lidt over i sin
Følelse som Dame og indskrænke sig til at hylde i
ham den ridderlige Kavaler og — sin Faders høit ærede
Ven.
Det er dette, han fortiden saa at sige er slagen
tilbage paa, saa han igjen reiser, og dette vistnok efter
din Svigerindes Raadførelse. Inger-Johanna findes, hvis
mine gamle Øine ikke skuffer mig, — og lidt har
vi to set og oplevet baade hver for sig og sammen i
denne Verden, kjære Gitta! — ikke moden til
Kjær-lighedsspørgsmaalet endnu, idet hendes Forfængelighed
og Stolthed hidtil har vist sig som en fra dette altfor
afsondret Følelse» ...
Det snorkede borte i Skindstolen; og Ma fortsatte
sagtere:
«Hun kan nok, og det temmelig hedt, ville efterstræbe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
