Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
Familien, paa Gilje
Strømpe, deslængere hun tænkte, deslængere blev det, —
helt tilbage til den Tid, da hun syntes, det var en Hvile
de Dage, hun laa i Barselseng ...
Men det var nu længe siden ...
Hun sad i Sofahjørnet halv indsovnet i Skumringen
med Strikketøiet urørt foran sig.
Aslak og et Par af Jenterne havde faat Lov til at
gaa paa Julemoro nede i Skreberggaardene, og foruden
gamle Torbjørg, som sad med Salmebogen og lullede og
sang i Kjøkkenet, var ingen hjemme ...
Der skranglede Bjelder ude paa Gaarden. Stor-Ola
kom hjem med Bredslæden og Gamlesvarten efterat have
skydset Kapteinen og Thea.
Han slog af sig Sneen i Gangen og gløttede ind Døren.
Da han kjørte forbi Teigen, var Postaabneren kommet
ud med Kapteinens Post...
«Naar var I fremme igaar af tes? — Thea frøs vel ikke?»
Var det likt! Vi var dernede i god Tid før
Kvælds-verden.., Skal nu hilse saa rent flittig fra unge Frua;
hun var nede i Stalden og klappede og strøg Svarten
igaarkvæld. — Det var nok som en Skilsmisse»...
Ma reiste sig:
«Der ligger Lys ude til Staldlygten.»
Stor-Ola forsvandt igjen.
Derude stod Gamlesvarten med Slæden alt bag sig
lige i Stalddøren og knæggede utaalmodigt.
«Mangler bare, Du skulde vride op Nøglen ogsaa!»
brummede Ola, medens han spændte af og nu med
Sæle-tøiet og Bjelderne over Armen lod den spadsere foran
sig ind.
«Jamæn knægger ikke Ungsvarten ogsaa!... Det var
første Gang, Du har sagt et skikkelig Goddag her paa
Stalden, véd Du det? ... Men Du faar nu vakkert bie.»
Han striglede og pudsede og gned den nyindkomne
som en gammel priviligeret Herre. De havde tjent
sammen nu akkurat paa niende Aaret.
Inde i Kjøkkenet spragede og knaldede Granveden i
Skorstenen og lyste med en uvis rødlig Glans paa Ma’s
nypudsede Kobber- og Bliktøi om Væggene, som det
kunde være mystiske Skjolde og Vaaben.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
