Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143 Familien, paa Gilje
gamle Tantes eller Tingens Skyld, men for at høre om
ham, at Inger-Johanna sad ude hos mig saa ofte og lærte
den gammeldags Stikning med Perler og Guldtraad.
Hun var saa spændt og adspredt og fo’r op naar Jørgen
om Altenen kom hjem og — ak desværre! — som oftest
forgjæves havde søkt ham for at læse med ham.
Det staar saa for mig, Gitta, det blege, sorttindrende
Ansigt, hvormed hun saa en Aften udbrød: Tante...
Tante ... Tante Alette!
Det var som et gjemt Skrig.
Hvor han bor nu, er Jørgen ikke istand til at opdage;
formodentlig er han af Mangel paa Midler opsagt fra
sit Logis.
Jeg beretter alt dette saa udførlig, fordi det er at tro
og haabe, at det haardeste af Krisen for hendes
Vedkommende nu er over.
Siden nævnte Aften, da hun følte, hun havde forglemt
sig, har hun ialfald ikke talt om ham, heller ikke, hvad
jeg med Vished véd, henvendt et Ord til Jørgen. Hun
har vistnok set høit op til hans Karakter, og nu lidt en
Skuffelse.
Det er ikke godt at være ung og have meget Liv i
sig, som kan lide! Jeg siger Dig, at det er som med
Tænderne; der er ikke Fred, før man har dem alle i
Bordskuffen» ...
Nei alt dette var ikke noget for Far! — tænkte Ma.
— Stor-Ola stod med Brækstangen. Det var en Sten,
som skulde lempes ind i Gjerdet. Men Telen var haard
deroppe i Marken, endda Solen stegte saa hedt, at han
maatte tørre Panden med Topluen, hver Gang, han
hvilte.
Underofficererne var vendt tilbage paa Kontoret
udover Formiddagen med Lønningerne i Lommen, den
ene efter den anden; og, at det ikke var med Maade
slet Føre og Grøp i Landeveien, det saas paa deres
tilskvættede Hjulkjærrer; de var som dyppet i Sølen.
Han gjorde sig netop færdig til at sætte Jernstangen
under igjen, da ban med ét holdt inde. Der var noget,
som optog hans Opmærksomhed, — en Karjol med en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
