Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
Familien, paa Gilje
var jo som skabt for at rette og føie sig efter
nogen––
Spørgsmaalet laa alligevel som en Orm og vred sig i
Maven paa ham ...
–«Du Inger-Johanna!» sagde Thinka ude paa
Trappen, «læg Mærke til Far, hvor han ser
sammensunken ud nu, han gaar der nede ved Havegjerdet...
og i ét væk glemmer han Piben; den er ikke halvrøgt,
før den slukner» ...
«Saa Du synes, han er saa forandret,» gjenoptog
Inger-Johanna i Tanker Samtalen oppe paa Værelset om
Aftenen... «Stakkars Far! — det er saa rent umuligt for
ham at komme over det. Jeg var jo bestemt til
Paradehest ... Men tror Du, han nu vilde kræve det op igjen
af nogen af os?»
«Du er stærk, Inger-Johanna! og det er vist rigtigt.
Men han er blevet saa snil,» sukkede Thinka; — «og
det er det, som tager saa paa mig» ...
Eftersom Tiden rykkede nærmere, gikk han mere og
mere og gruede for Eksercitien, saa Ma tilslut begyndte
at tro, at det kanske dog ikke var raadeligt for ham
at reise, siden han selv havde saa lidet Mod og Lyst paa
det. Han gik der alene om Dagene, saa han kunde blive
rent folkesky.
Og det første oprigtige Lysglimt, hun paa lang Tid
havde set i hans Ansigt, var, da hun foreslog ham
alligevel at skrive til Korpslægen efter Sygeattest.
Den Sag gik jo glat nok, efterat den først var sat
igang. Men der fo’r dog alligevel som en Angermand
i ham, da Indvilgelsen af hans Permission saa virkelig
laa der paa Pulten.
Han gik og ærgrede sig og tænkte paa dem
allesammen dernede. Nu vilde Kaptein Vonderthan
naturligvis skjæmme ud Folkene for ham paa Pladsen. Og
baade den ene og den anden spekulerede vel alt paa, at
han kanske vilde gaa af paa Vartpenge. Men han skulde
da fornøie dem med at være til i det længste, om han
saa skulde drikke Valle Aaret rundt!...
— Den hans Sind saa beskjæftigende og foruroligende
Tid, da Eksercitien stod paa, var endelig over, og han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
