Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159 Familien, paa Gilje
«Lufter vel ud efter Gripen!» mumlede han bittert,
idet han tog Retningen opefter Dalen. Med Skjærfet
høit om Nakken, og Huen, som nede i Hovedsognet
havde afløst den gamle, buklede Filthat, ned over Ørene,
beskyttede han i den kolde Østenvind Hænderne i
Lommerne paa den gamle, tynde Frak, der slog om hans
magre Skikkelse.
Det var en ikke usædvanlig Rute, enten han paa sine
vidtløftige Vandringer om Sommeren tog over Fjeldene
eller, som nu, i den korte, mørke Midtvinter mere maatte
holde sig til Landeveien.
Bygden havde som en Dragning for ham; han lyttede
og speidede overalt, hvor han kom, efter selv det
ringeste af, hvad han kunde opsnappe om Inger-Johanna,
medens han omhyggelig undveg hendes Nærhed.
«Frøkenen paa Gilje», som hun kaldtes, hode i et lidet
Hus deroppe, det hun havde kjøbt for det ene af de
fire tusinde Speciedaler, som gamle Tante Alette havde
testamenteret hende.
Der holdt hun Skole for Bygdens Børn og læste med
Kapteinens, den ny opflyttede Doktors og Lensmandens.
Og hun havde nu mange Gutter at passe paa, som
hun havde anbragt rundt omkring i Landet, idet hun
gjennem Aarenes Løb havde arbeidet for at faa flere
yngre Begavelser derfra sat i Vei og Gang nede i Byerne ...
Myndig var hun og Gjenstand for Folkesnak for sin
usædvanlig selvstændige Færd; men op i Øinene mødte
hun lutter Ærbødighed. Hun var endnu med sine firti
Aar fin og slank med uformindsket, om end roligere,
Hd i Øinene og et aldeles ravnsort Haar.
Hun ledte efter Evner i Børnene som Firkløver i
Bakken, skulde hun have yttret; og naar Grip nede hos
Thinka talte om, at Jørgens lykkelige Undafkomst fra
Forholdene var et af de faa grønne Straa i hans Liv,
saa foitaug han den inderste Tanke, han bar paa, at
hendes lille Skole var en Aflægger plantet af hans Idéer.
— I Skumringen den næste Eftermiddag sneg en
Skikkelse sig hen til Gjerdet om Skolestuen ... Trangen til
mulig at se et Glimt af hende drev ham nærmere og
nærmere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
