Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
«Som en Prins i Vuggen,» — siger man jo, — «med
usynlige Féer og Barndommens uskyldige Fred over sig!»
Hvilken Fé, der stod ved Barbro-Nikolai’s Vugge, var
ikke godt at sige. Derude hos Blikkenslagerens i det lille
Hus med de sprukne, stoppede Ruder i Udkanten af
Byen faldt der mangeslags Indkvarteringer og Indryk
helst udover Natten, naar Folk og Følger paa Landeveien
stod i Forlegenhed for Logis. Der stod mangen en Svir
og det var ikke bare én Gang, at Vuggen væltede under
et Slagsmaal, eller en drukken Mand tumlede saa lang,
han var, henover den.
Nikolais Mor hed Barbro og var fra Heimdalshøgden
etsteds langt oppe i Bygderne, — rigtig en Fjeldjente
af ægteste Slag, rød og hvid, stor, stærk og bredskuldret,
sund, saa hun skinnede, og med Tænder som Skummet i
Mellcebøtten. Hun havde hørt saameget om Byen af
Fæ-handlerne, naar de fo’r over Fjeldet, at hun havde faat
som en Længsel eller Uro paa sig.
Og saa var hun gaat til Staden for at tjene.
Der passede hun netop saa godt som en rusket Høstak
i en fin Bygade eller en Ko i en Trappe, det vil sige,
akkurat ikke.
Og saa havde hun det med at slaa Tiden væk paa
Torvet ved alle Hølæssene. Hun maatte se og kjende
paa Høet, — det var nu sletikke som Fjeldgræsset, «nei
var det likt! ... Fjeldgræsset var saa mjukt og lindt...
og saa til at lugte paa, — aa—haa...nei!»
Men Madmor havde andet Bruk for sin Tjenestepige
end at lade hende snakke Formiddagen bort med
Læs-kjørere. Og saa gik det fra Tjeneste til Tjeneste, stadig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
