Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33 Livsslaven
paa Bane for Fruen, lige saa regelmæssig bragte Fruen
Talen over paa noget andet, — ja hun svarede endog
engang avvisende, at Barbro maatte vide, at hun aldrig
befattede sig med saadant.
Men Venlighederne tiltog, eftersom det lakkede mod
Faredagen; Barbro begyndte at faa Øie for denne
Venlighedens Skrue, der dreiede sig saa blidt, og stadig
skruede hende længere ud af Huset. Generalkonsulen fik
Nikolai anbragt paa Prøve som Læredreng nede i en
Smedie ved Kranen, og af Fruen vankede der nu snart
ét, snart et andet Stykke, som hun skulde have til
Af-mindelse. Men da hun saa en Dag — meget betænkt af
Generalkonsulen! — fik til Foræring en af hans gamle
Reiseknfferter, lod hun pludselig sin store, tunge Person
synke aldeles overvældet i Sæde paa den. Hun kunde
ikke bringe over sit Sind, havde aldrig troet, at den Dag
skulde komme, da hun skulde skilles fra Fruen og Ludvig
og Lizzie, hun kunde ikke overleve det!
Det var en Appel lige til Generalkonsulen selv. Men
Svaret var ikke netop, som Barbro ønskede det. Han
klappede hende paa Skulderen og sagde:
«Det glæder mig min kjære Barbro, at Du indser, Du
har havt gode Dage!»
Da hun modtog Opgjør og sin Sparebankbog inde paa
Konsulens Kontor, — den beløp sig til hundrede og
fjorten Speciedaler, et Resultat, hvormed han sagde, hun
burde være fuldkommen tilfreds, naar hun betænkte de
store Udgifter, hun havde havt for Nikolai, erklærede
hun, at hun havde bestemt sig til at hvile ud en Tid, før
hun tog sig Tjeneste, og havde akkorderet sig ind hos
en Gaardmand oppe paa Landet, hun havde nu slidt for
andre i fjorten Aar!
Den sidste Aften, som hun havde gruet saa for, gik
lettere, end hun havde tænkt. Generalkonsulens var
budne til Willocks Landsted med Børnene om
Eftermiddagen, saa Afskeden blot kunde blive ganske kort, før
de gik i Vognen.
Hun stod igjen med en Følelse i Fingrene af Lizzies
fine bløde Peltsværk, som hun havde strøget.
3 — Jonas Lie. VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
