Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
Livsslaven
«Ja ser Du, Mathias,» hørte han borte fra
Klinksøm-mene, som Svenden nu tog op i Forskindet, «der er
mange lettere Haand teringer end at staa i Smedien;
gjør et godt Grev af Næverne dine, Gut!»
«Hi—hi—hi!» lo den tiltalte...
«... eller lav Dig en Klype, som Du kan tage ned i
Skjørtelommerne med, alle de Jenter, som har Skillinger,
Gut, i hele Byen!»
Nikolai hørte hvert Ord og den vrinskende Latter til;
han var forfærdelig bleg.
Ud af Svendens kullede Ansigt lyste raa Lystighed, og
da deres Øine mddtes, gren han foragteligt.
Lidt efter kom han forbi ham med Forskindet fuldt
af Klinksømmene. Deres Blikke meldtes igjen; de
haan-lige Øine voksede, det var, som Nikolai saa dem i en
Svimmel, — og for et Næveslag lige i Ansigtet tumlede
Svenden baglængs, saa Klinksømmene drev.
Der blev en kort Overraskelsens Pause, inden de alle
fo’r imod ham.
Men Nikolai svang Grovfilen om sig som en besat. Han
følte med Raseriets Lyst, hvorledes han skulde slaa, —
slaa ned én for én i hele Smedien, til han fik Ret for
sig!___Vent, han havde endnu bare begyndt! paa
Kubben laa Hammeren ...
Men de i Smedien ventede ikke, og i Øieblikket efter
var det ham, som laa overende med Øinene blindede af
blaa og gule Gnister og saamange om og over sig, som der
blot var Plads for; nu skulde han stivholdes og
transporteres, ban havde brugt Haandvaaben!
Han fik en Fornemmelse af et vældigt Greb i sin
Trøienakke, et, der tog i Skindet med, følte sig slængt
op og i samme Fart halvt løftet, halvt kylet ud af
Smedie-døren.
Det var Anders Berg, som havde lagt sine Kræfter ud
for at bjerge ham, og som — fremdeles kun lidet løsnende
paa det samme Tag, — nu førte ham ud af Porten.
Det var Farvel fra Smedien!–
«Jeg skal sige Dere noget,» udbrast Anders Berg siden,
da Tulemuten var over; — han var fremdeles rød i
Ansigtet og skreg med Stemmen, mens han koldhamrede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
