- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / VI Bind. Livsslaven. En Malstrøm. /
52

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

52

Livsslaven

og Jomfruerne. Han noterede og skrev op de nærmere
Omstændigheder ved Dødsfaldet.

... Netop færdig med det vanlige Kvantum Fortæring
paa Stedet, en Flaske 01 og fire Drammer. Jomfruen ved
Disken saa ham rask række Haanden op, — havde
Indtrykket af, at han agtede at rekvirere endnu en Dram, og,
da han seg langsomt ned af Stolen, var Indtrykket, at
han kunde være beruset... Pleiede aldrig at være det til
den Grad, at han ikke kunde gaa eller bære sig, ialfald
ved at støtte eller tage for sig i hensigtsmæssige faste
Gjenstande...

Det sidste bevidnedes udtrykkelig af flere af
Stam-gjæsterne eller, som de i Politirapporten blev opskrevne,
— «flere af Beværtningslokalets stadige besøgende, hvis
Vidnesbyrd maatte antages for fuldt paalidelige.»

Af disse tause, noget vaklende Figurer, der saadan med
ét var vakt op af en dump Lørdagsaftens Døs, var
allerede flere forsvundne fra Scenen. Flasker og Glas stod
derinde med det efterladte Indhold.

... «Om der kunde tænkes nogen anden direkte eller
indirekte Aarsag?»

Det var først nølende, at Madamen kunde tænke sig
nogen saadan.

... Saa nødig hun vilde være yderlig mod en stø
gammel Kunde, havde hun dog i denne Aften maattet betyde
ham, at, hvad han herefter rekvirerede, maatte han
betale kontant. Hans Regning var nu i alle de Aar, han
havde nydt godt af Krediten her paa Stuen, vokset saa
over al Maade, at hun — Enke med to Døttre, ikke
længere kunde forsvare at lade det gaa. I alle de Aar, han
havde vanket der, havde hun trolig overholdt aldrig at
kræve ham hjemme i Huset. Men saa kan en Regning
ikke bestandig blive liggende i Dørstokken, Politiet véd,
Verden er ikke anderledes, det er ens for den ene som
for den anden det! — og saa fik det gaa til Eksekution.
Det var det, hun havde sagt ham, saa nødig hun, som sagt,
vilde, og saa surt, hun med Sandheden kunde sige, det
var at forstyrre en saa stilfærdig ordentlig Mand.

Det var paatide at faa Skjænkestuen fri for
Belemring. Sjappebjørnen havde skaffet frem en Bærebør, men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/6/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free