- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / VI Bind. Livsslaven. En Malstrøm. /
97

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Livsslaven

97*

hvor Folk hvilte sig og stegte i Sommeraftenen, — ind i
alle Baggaarde og Smaagader lige nede fra Kjælderne til
oppe paa Kvistene! Arbeidere og Smaahaandværkere,
Mænd og Koner gik i den lumre Kvæld med én og to og
tre i Haanden, eftersom de havde Munde hjemme til.
Der duftede stegt og braset Makrel over hele Kvarterer
af Staden.

Varen maatte sælges, det var saa forbandet hedt! —

«Ja rigtig en velsignet Varme,» svarede døve Mor
Andersen, «som skaffer al denne Makrellen over Byen.»

Den Fisk har ogsaa havt sin Fordom at overvinde,
endda den i al Beskedenhed ikke har anholdt om andet
end gunstigst at faa slippe til at blive spist! Den har nu
engang det Ord paa sig, at den er Nordsjøens Kannibal,
rent ud en Menneskeæder, og at det mørke i dens Kjød
er af druknede Matroser.

— Nikolai og Silla var ogsaa nede ved Baadene for at
kapre deres Anpart af Aftenens Herlighed. Hun havde
ikke boet nede ved Bryggerne sin Barndom igjennem for
ingenting, og at tage ud den bedste Fisken lige under
Næsen paa Kjærringerne, — det var hendes mindste
Kunst. — Hun stod ivrig pruttende og strakte sig udover
Baaden:

«Tak saa særdeles, Mor, men det solbrændte
Makrelskindet narrer I ikke ind paa mig! — Tag af dem, som
ligger bagom der under Toften — de to, — netop dem,
ja!»

Hun veiede dem i Haanden for at se, om de var faste
og stive.

Nikolai greb alt i Lommen; men Silla kastede
Makrellen foragtelig ned i Baaden igjen:

«De er jo saa gamle som alle Haugene ... Øinene døde
som Hornruder.»

«De vakkre ...»

«Ti stille Du, Nikolai!–Skal vi nøie os med dem

tilaftens, Mor, saa faar I slaa af en Skilling eller to.»

De gik virkelig for fem Skilling Stykket.

«For en Handelskar, Du er, Nikolai!» ærtede hun

7 — Joiins Lie. VI.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/6/0101.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free