Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Livsslaven
99*
Der færdedes hun med sin undertrykte Trang ivrig
interesseret, saa Øinene lyste midt i Snakket og
Hviskingen og Sladderen, mellem sine forskjellige Idealer,
Kri-stofa og Gunda, den i Gangen svirske Svenske-Lena og
den mundkjappe Jakobine. Kunde hun ikke selv være
med, saa maatte hun ialfald høre Besked om, hvorledes
de andre havde moret sig, og, hvad der ellers kunde være
passeret. Paa det Vis levede hun det med paa anden
Haand.
Det var naturligvis Kristofa, som forstod at sætte alt
i et vist fængslende magisk Skjær. En liden Spadsertur,
en Formodning om en Forlovelse, en Aften paa Dans, —
alt formedes af hendes geschæftige Indbildningskraft til
Begivenheder, der aldrig manglede sin Helt, — den
interessante, mystiske Skikkelse, som snart var Bet med
Cigar, snart uden Cigar, snart lod, som han ikke kjendte
dem, snart nikkede eller blot smilte. Angjældende kunde
være en eller anden Bykavaller eller nogen ved
Kontorerne deroppe, som ofte endog aldeles ikke anede, at
hans Gaaen og Kommen sattes i bengalsk Belysning eller
gav en saadan Resonance i Hjerterne: hvilket ikke
udelukker, at der var andre, som baade anede og søgte sin
Succes paa det.
Under Kristofas Trang til at udspinde voksede det til
hele Romanstumper, dem Silla tog med opspilede Øine,
og som hun bagefter hjemme digtede videre.
Silla selv havde en liden Roman, som hun holdt for
sig; — aldeles ikke turde hun fortælle Nikolai det!
Hun maatte passe paa, naar hun i Middagstiden skulde
kjøbe noget for Moderen inde hos Barbro, at Wejergang
ikke stod derinde paa Nedveien og tændte Cigaren....
Sidst, hun nu igjen traf ham der, lo han og spurgte,
om den svartøiede havde faat det med at rømme for
ham? han var da ikke saa forskrækkelig!... Hun var
rent totalt forsvundet paa den senere Tid. Det var dem,
som sagde, at hendes Mor holdt hende i Bur for en farlig
Smedesvends Skyld, — var det sandt det?... Naar en
ung Pige havde to saa svarte Øine, skulde hun ikke
gjemme dem undaf.
Og nu var der etslags ikke egentlig Krigstilstand heller,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
